Hidtil største blodbad på barndommen

Af psykolog John Halse

Kommunerne hár allerede solgt ud - ganske vist i skiftende doser over de sidste par år. Men i forbindelse med de aktuelle forhandlinger om de kommunale budgetter kommer nu, hvad man bedst kan betegne som det totale udsalg af kvalitet i børns hverdag. Vi står kort og godt overfor det hidtil største 'blodbad' på børnene - ja på hele barndommen.

På trods af hvad fx ledende politikere i KL hævder, så kan man ved selvsyn se konsekvenserne: nedslidte og snavsede institutioner og skoler - nogle steder må børnene selv være med til at gøre rent på deres skole, de vil ikke på toilettet fordi de 'for ulækkert' osv.

Vi har udsigt til færre lærere og pædagoger omkring børnene, så de nu ikke kun skal møde trætte og stressede forældrene, når de kommer hjem, men opleve det samme hos de voksne, de er sammen med i dagtimerne. Og som altid rammes de mest udsatte børn hårdest. KL har ligefrem præsenteret en liste med en række punkter, der anviser hvordan man kan reducere udgifterne til fx anbringelser af børn uden for eget hjem. Ikke ud fra et børneperspektiv, men alene ud fra økonomisk overvejelser.

Spejderagtig idealisme 
Problemet er, at vi gennem de stadigt ringere forhold for børnene, indirekte fortæller dem, at det der foregår i dagtilbud og skole, egentlig ikke er så vigtigt. Hvor vi så åbenbart er på vej mod et samfund, hvor ledende politikere samtidig med, at de bander børn helt ud i 'buskadset' med en næsten tydelig duft af spejderagtig idealisme og røde kinder, postulerer at børn er vores 'bedste resurse'.

Paradoksalt nok skorter det ikke på politiske krav om kvalitet i skole, dagtilbud og den særlige indsats overfor udsatte børn: Der skal arbejdes med læreplaner, flere timer i indskolingen, evalueres, arbejdes med individuelle elevplaner i skolen, den negative sociale arv skal brydes og 'Barnets Reform' implementeres. Men hvor skal tiden og de faglige forudsætninger for alt dette komme fra?

Konsekvensen kan nemt blive, at udviklingen af børns faglige kunnen, deres sociale kompetencer og trivsel vil blive afløst af ren junglelov, hvor de stærkeste børn kommer først i køen og 'overlever' trods alt. Men hvor de positive erfaringer i barndommen, som er så vigtig en kapital i det senere liv reduceres kraftigt.

Huller i skroget
På trods af politiske falbelader om noget andet, så overgår det, vi nu er vidne til alt, hvad vi har været ude for i nyere tid: bevidst gennemføres et kvalitetsskred i børns dagligdag. Hvilket er intet mindre end offentligt omsorgssvigt.

Og hvorfor? Fordi man ikke vil give kommunerne en økonomi, der kan fastholde og videreudvikle kvaliteten i børns dagligdag. Man baserer politikken på en forældet vækstfilosofi, der dybest set har ført til, at økonomien er blevet sin egen værste fjende og er kommet i konflikt med menneskelig trivsel. Dén medfødte sans for børns trivsel - som også politikere må antages at være i besiddelse af - er så undermineret, at vi andre knap nok kan se, at den fungerer.

Og medarbejderne, der har med børnene at gøre hver dag - de prøver at få det hele til at hænge sammen, men de offentlige tilbud til børn og unge kan for tiden bedst sammenlignes med et skib, der godt nok har en - noget usikker - destination, men hvor ejermændene - politikerne - hele tiden borer huller i skroget!

John Aasted Halse, aut. psykolog og forfatter

Foto: http://www.flickr.com/photos/angermann/with/2660752617/