Enigt økonomiudvalg vil fortsætte forhandlingerne om salg af Energigruppen Jylland A/S. Opposition i Folketinget vil haste en straf igennem
12. NOV 2002 10.21
Et enigt Økonomi- og Erhvervsudvalg i Herning gav mandag sin opbakning til at kommunen kan sælge det kommunale forsyningsselskab, EnergiGruppen Jylland A/S. Herning vil gå fra drøftelser med energiselskabet DONG til konkrete forhandlinger. DONG's tilbud på pris og vilkår skal blandt andet afprøves i forhold til alternative tilbud. Herning Kommune forventes at kunne tjene 600 millioner kroner på handlen.
Dilemma for regeringen
Beslutningen kommer samtidig med, at fire partier i Folketinget vil gennemføre en hastelovgivning, der forhindrer kommunerne i at stikke de mange energimilliarder i egne lommer. De Radikale, Socialdemokraterne, SF og Kristeligt Folkeparti har indbragt sagen for Energiklagenævnet og Energitilsynet. Martin Lidegaard (R) overvejer desuden at rejse sagen ved en domstol. De fire parter har også indkaldt finansminister Thor Pedersen i hastesamråd i sagen, og de fremsætter i dag lovforslag om at 95 procent af salgsindtægterne skal inddrages eller deponeres.
Indtil videre vil Dansk Folkeparti ikke være med til at båndlægge salgsindtægterne. Problemet er, at den ene halvdel af danskerne er medejere af deres ejet andels-energiselskab, mens den anden halvdel modtager energi fra kommunen. Andelshaverne vil modtage en fed check den dag, de beslutter at sælge, mens de kommunale forbrugere får en lang næse.
Betingelser for salg
Herning Kommune ejer alle aktier i Energigruppen Jylland A/S, som er moderselskab for seks driftsselskaber.
Tre af dem dækker forsyningsområderne el, vand og varme. To andre er produktionsselskaber, som bygger deres produktion på henholdsvis forbrænding og bioforgasning. Det sidste er et serviceselskab, der omfatter et målerlaboratorium og en afdeling, der bl.a. varetager opgaver i forbindelse med gadebelysning.
Desuden har EnergiGruppen ejerandele i henholdsvis Energicenter Vest A/S, elhandelsselskabet Scanenergi A/S og Elsam A/S. Billedet viser det naturgasfyrede Herningværket, som er ejet af Elsam.
Økonomiudvalget har krævet, at salget skal ske til den rigtige køber, at der bliver handlet til den rigtige pris, og at der fortsat er en høj forsyningssikkerhed og fordelagtige priser for forbrugerne. Desuden skal der være en sikring og udbygning af arbejdspladser i Herning.
(LG)

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.