HOVEDSTADEN: Arbejdet med bæredygtighed har hos Ernæringsenheden på Herlev og Gentofte Hospital ført til en reduktion af CO2-udledning på mere end 25 pct.
Ikke mindst har det også ført til en ny bæredygtighedsrapport, hvori enheden har kortlagt sit arbejde med bæredygtighed inden for klima, socialt ansvar og ansvarlig ledelse.
I modsætning til det private, er der ikke krav til, at hospitaler og andre offentlige institutioner skal udarbejde en ESG-rapport, der dokumenterer indsatsen indenfor miljø, sociale forhold og ledelse.
For Marianne Lange, Enhedschef i Ernæringsenheden, der sørger for mad til patienter og personale på hospitalerne, var en rapport et naturligt næste skridt i arbejdet med bæredygtighed.
- Vi er meget tilfredse med rapporten, der giver os et systematisk overblik over, hvor vi gør det godt, og hvor vi kan optimere vores indsats. Med rapporten vil vi gerne være transparente og dele vores erfaringer helt åbent med alle. Jeg håber, at vi med rapporten kan inspirere andre til at tage et skridt mod mere bæredygtighed og vidensdele, så vi alle kan lære af hinanden, siger hun.
I rapporten, som er blevet til i samarbejde med rådgivnings- og revisionsfirmaet BDO, har Ernæringsenheden redegjort for bæredygtighedsindsatserne, der bl.a. dækker over tiltag for mere medarbejderinddragelse og indflydelse i hverdagen, uddannelse af fremtidens ressourcer og ikke mindst grønne tiltag til gavn for klimaet.
- Fokus på bæredygtighed, stærke fællesskaber og en åbenhed og villighed til at dele vores erfaringer med omverden er værdier, som jeg helt grundlæggende sætter stor pris på. Som en stor arbejdsplads og samfundsaktør skal vi tage ansvar for mere end ”vores eget”, og forhåbentlig kan Ernæringsenhedens arbejde være med til at inspirere andre, siger Hospitalsdirektør Niels Würgler Hansen.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.