dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Herlev løfter velfærden i enstemmig budgetaftale

Velfærdsområder fri for besparelser, men der skal købes billigere ind.
22. SEP 2023 13.09

HERLEV: Årets budgetaftale rummer kraftige løft på velfærdsområderne, og ikke nogen besparelser på samme. Ligesom sidste år er det en enig kommunalbestyrelse, der står bag.

Ældre og voksenområdet får 17 mio. kr., til det specialiserede børne- og ungeområde er der 13 mio. kr., og folkeskoleområdet får en mio. kr. Alle beløb er årlige beløb gældende for alle budgetperiodens fire år.

På sparesiden er største beløb 14 mio. kr., posteret som "grønne og mere effektive indkøb", men fra det skal trækkes to mio. kr. til oprettelse af tre fuldstidsstillinger til at styrke netop indkøbsfunktionen. Altså en nettobesparelse på 12 mio. kr., et tal der skal ses i forhold til kommunens årlige indkøb for ca. en mia. kr. Også disse beløb gælder årligt i alle budgetperiodens fire år.

Partierne bag budgetaftalen er Socialdemokratiet, De Konservative, Enhedslisten, SF, De Radikale og Liberal Alliance. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i kommunalbestyrelsesmøde 11. oktober.

 

Se budgetaftalen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/herlev-loefter-velfaerden-i-enstemmig-budgetaftale

GDPR