Læs aftalen her:
Aftale om kommunernes økonomi i 2003
1. Indledning
En af hovedudfordringerne for det danske samfund i de kommende år er at ruste samfundsøkonomien til den betydelige stigning i antallet af ældre, som sætter ind efter 2010. Set i lyset heraf er regeringens hovedmål for den økonomiske politik at fastholde skattestoppet og halvere Danmarks gæld frem til 2010. Hertil kommer, at regeringen vil arbejde for at skabe råderum for en begyndende lempelse af indkomstskatterne fra 2004.
Under forudsætning af en væsentlig stigning i erhvervsdeltagelsen er der mulighed for en realvækst i det samlede offentlige forbrug frem mod 2010 på gennemsnitligt op til 1 pct. i årene frem til og med 2005 og gennem-snitligt op til ½ pct. i årene 2006-2010. I 2003 er der plads til en realvækst i det samlede offentlige forbrug i stat, amter og kommuner på op til 0,7 pct.
KL tager hovedelementerne i regeringens økonomiske politik til efterret-ning.
De kommende års vækstrammer er mere begrænsede end i de foregående år for den offentlige sektor under ét. Der er i de nærmeste år et stort de-mografisk udgiftspres i kommunerne, som stiller særlige krav til kommu-nernes udgiftsstyring. Regeringen og KL opfordrer kommunerne til at give denne styringsopgave særlig stor opmærksomhed.
Der er på baggrund af aftalen om kommunernes økonomi for 2002 gen-nemført et omfattende udvalgsarbejde, jf. rapporten Udfordringer og mulig-heder – den kommunale økonomi frem mod 2010. Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at udfordringerne i de kommende år er store, men at udfordringerne kan imødegås gennem styring, prioritering og nytænkning i opgaveløsningen. Vækstrammerne skærper kravene til prioritering og effektivisering. Det udgør en fælles udfordring for regeringen og kommu-nerne.
Regeringen og KL er enige om, at kommunerne bør have fleksible ram-mer for den lokale styring og nytænkning, bl.a. gennem fjernelse af uhen-sigtsmæssige og unødvendige centrale regler. Indenrigs- og sundhedsmini-steren har med sit frihedsbrev af 10. januar 2002 bidraget til en dialog herom.
Regeringen og KL er enige om, at princippet bag Det Udvidede Totalba-lanceprincip (DUT) er meget vigtigt for at fastholde, at økonomisk ansvar og kompetence følges ad. Regeringen og KL konstaterer i den sammen-hæng, at DUT-princippet også omfatter statslige signaler og tilkendegivel-ser om opgaveløsningen i kommunerne, som kan virke udgiftsdrivende. Regeringen vil tage højde herfor i sine udmeldinger om det kommunale serviceniveau.
Regeringen og KL er desuden enige om, at en løbende dialog mellem par-terne er en vigtig forudsætning for, at der sker den nødvendige koordine-ring af udviklingen i de offentlige serviceudgifter. Regeringen og KL vil som hidtil mødes løbende efter behov for at følge op på aftalen og drøfte forhold af relevans for den kommunale økonomi.
Regeringen og KL er enige om at respektere den indgåede aftale. I for-længelse heraf skal de kommunale udgifter i 2003 ligge inden for rammer-ne af aftalen.
2. Den kommunale beskatning
Den gennemsnitlige udskrivningsprocent, den gennemsnitlige grund-skyldspromille og dækningsafgifterne for erhvervsejendomme må ikke stige i forhold til 2002 for kommunerne i hele landet set under ét.
Regeringen vil søge tilslutning til at neutralisere virkningen af eventuelle stigninger i disse skatter. Skattestigninger i kommuner under administrati-on er undtaget herfra.
Der kan være særligt økonomisk trængte kommuner, der kan have vanske-ligt ved at undgå skattestigninger. Derfor er det nødvendigt, at kommuner der er bedre stillede – f.eks. demografisk – reducerer skatteudskrivningen tilsvarende.
KL vil understøtte kommunernes bestræbelse på at sikre, at den kommu-nale beskatning ikke stiger.
Regeringen har orienteret KL om, at regeringen på baggrund af de meget betydelige stigninger i grundværdierne agter at søge tilslutning til at sikre, at grundejerne ikke rammes uforholdsmæssigt hårdt i 2003. Regeringen vil samtidig søge tilslutning til, at kommunerne kompenseres individuelt i 2003 for provenuvirkningerne heraf med udgangspunkt i grundskylds-promillerne i 2002, således at ændringerne ikke påvirker den enkelte kommunes økonomi i 2003.
3. Kommunernes økonomi i 2003
Der vil for kommunerne under ét være samlet balance i den kommunale økonomi i 2003 med følgende forudsætninger:
· Det forudsættes, at kommunernes serviceudgifter i 2003 udgør 131,6 mia. kr., svarende til en realvækst i kommunernes serviceudgifter på 0,8 mia. kr. i forhold til 2002. Hertil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet.
· Der er enighed om, at effektivisering kan frigøre ressourcer til ompri-oritering inden for de kommunale driftsområder.
· Bloktilskuddet forhøjes i 2003 svarende til en forhøjelse for KL-kommunerne på 1.140 mio.kr. Bloktilskudsforhøjelsen modsvarer det udgiftsløft, der følger af, at kommunernes reviderede budgetter ligger højere end det aftalte niveau for serviceudgifterne i 2002.
· Det er ved fastsættelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i kommunerne lagt til grund, at fremskrivningsprocenten for de selvangivne indkomster fra 2000 til 2003 udgør 13,0 pct.
· I forlængelse af L130 om frit valg af ældrebolig mv. pr. 1/7 2002 og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp pr. 1/1 2003 ud-betales i 4. kvartal 2002 og i 2003 et statsligt tilskud på 500 mio. kr. til kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle. Fordelingsnøglen fra 2004 og frem drøftes i forbindelse med den planlagte udligningsre-form.
· Til grund for aftalen er lagt et niveau for nettoanlægsudgifterne på de skattefinansierede områder på 6,6 mia.kr. i 2003. Der er enighed om, at nybyggeri og renovering i folkeskolen bør have høj prioritet inden for de samlede anlægsudgifter.
· Med henblik på at styrke kommunernes mulighed for at gennemføre investeringer på folkeskoleområdet afsættes i 2003 en særlig lånedi-spensationspulje, hvorfra der kan ydes dispensationer svarende til 40 pct. af nettoanlægsudgifterne på området i 2003. Tidligere ydede dispensationer fragår heri. Ansøgninger skal være Indenrigs- og Sund-hedsministeriet i hænde senest den 16. august 2002. Ministeriet påreg-ner at kunne besvare kommunernes ansøgninger senest den 30. august 2002.
· Den ordinære lånepulje forhøjes i 2003 ekstraordinært med 200 mio.kr., således at denne udgør 400 mio.kr.
· Kommunernes betaling for vidtgående specialundervisning blev ænd-ret med virkning fra skoleåret 2000/2001. Overgangsordningen til af-bødning af byrdefordelingsmæssige tab for vanskeligt stillede kommu-ner videreføres i 2003.
· Det er lagt til grund, at den nuværende psykiatriaftale videreføres med uændret udgiftsniveau for staten og kommunerne.
Økonomisk styring og prioritering
I de senere år har der været betydelige afvigelser mellem de regnskabsfør-te udgifter og de kommunale budgetter. Det gælder især på grundtakstom-rådet, hvor udgifterne også er steget markant. Regeringen og KL er enige om, at det set i lyset af den generelle vækstramme er afgørende, at den økonomiske styring strammes op med henblik på at dæmpe de senere års stærke udgiftsvækst. Regeringen vil understøtte, at kommunerne i højere grad rammestyrer udgifterne på områder, hvor udgiftspresset er stort, så uafviselige merudgifter så vidt muligt finansieres ved omprioritering inden for de givne bevillinger.
Der er også enighed om, at det i lyset af den samlede vækstramme er vig-tigt at gennemføre en omhyggelig prioritering af ressourcerne. På områder hvor det demografiske betingede behov mindskes, som f.eks. dagtilbuds-området, er det vigtigt at ressourceforbruget tilpasses i takt hermed, så enhedsudgifterne ikke stiger utilsigtet. Kommuner, som er i denne situati-on, opfordres til at gennemføre en tilpasning af ressourceforbruget.
Regeringen og KL er enige om, at kommunerne generelt bør undgå til-lægsbevillinger i 2002 og 2003, som ikke er finansieret ved omprioriterin-ger.
Budgetsikkerhed
Regeringen og KL er enige om, at der i tilfælde af væsentlige ændringer i skønnet for udgifterne til indkomstoverførsler, sammenholdt med de øv-rige forudsætninger for aftalen, vil være behov for at neutralisere dette i relation til den indgåede aftale. Regeringen og KL er samtidig enige om, at der i forbindelse med større initiativer med økonomiske konsekvenser for kommunerne, som ikke direkte er omfattet af DUT-reglerne, er behov for en forudgående vurdering af de økonomiske konsekvenser i forhold til aftalen.
Der er endvidere enighed om, at regeringen søger tilslutning til, at afreg-ningstidspunktet mellem stat og kommuner for efterregulering af skatte-indtægter, generelle tilskud og skatterestancer mv. fra og med afregningen i 2003 flyttes et kvartal, så der er større sikkerhed omkring det kommuna-le indtægtsgrundlag på aftaletidspunktet.
Salg af kommunale forsyningsselskaber
Regeringen og KL henstiller, at kommunerne anvender et overskydende kommunalt provenu fra et eventuelt salg af ejerandele i forsyningsselska-ber på energiområdet til gældsafvikling.
Lånemuligheder
Regeringen har tilkendegivet, at der kan være behov for at smidiggøre regelsættet for kommunernes låntagning samt justere administrationen af lånedispensationspuljerne på visse punkter. Sigtet er at opmuntre fagligt begrundede offentlige-private samarbejdsprojekter med effektiviserings-aspekter, uden at der herved sker en utilsigtet forøgelse af den kommuna-le likviditet. Der afsættes hertil en særskilt låneramme på 100 mio. kr.
Endvidere ændres reglerne vedrørende deponering således, at en depone-ringsforpligtelse reduceres, hvis der er ledig låneramme, eller der er tale om indgåelse af lejemål, som erstatter et andet. Deponerede midler skal endvidere kunne frigives, hvis der i efterfølgende år er ledig låneramme.
Der er også enighed om, at der i administrationen af lånepuljerne skal tages hensyn til mindre kommuners lånebehov i forbindelse med større engangsudgifter samt mulighed for i konkrete tilfælde at kunne give fler-årige lånedispensationer.
Parterne er enige om, at ansøgninger om lånedispensationer så vidt muligt skal være behandlet inden budgetlægningen.
Regional balance
Det er vigtigt at sikre, at alle borgere i Danmark har gode og ligelige leve-vilkår, og at alle områder i landet bliver attraktive for bosætning og udvik-ling. Der er behov for at understøtte en fortsat udvikling i de kommuner, der har de vanskeligste vilkår.
Puljen til vanskeligt stillede kommuner forhøjes med 100 mio. kr. i 2003, som finansieres af staten. Herudover er der enighed om at forøge puljen med 80 mio. kr. i 2003, som finansieres af det kommunale bloktilskud.
Regeringen og KL er enige om, at puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner skal målrettes mod de kommuner, der har de vanskeligste vil-kår, herunder f.eks. i form af en stor forsørgerbyrde, lavt beskatnings-grundlag mv.
På baggrund af finansieringsudvalgets arbejde vil regeringen fremsætte forslag om en udligningsreform, der træder i kraft 1. januar 2004.
Ændring af budgetgarantien
Der er gennemført et fælles udvalgsarbejde om budgetgarantiens dæk-ningsområde. Regeringen og KL er enige om, at kommunernes nettoud-gifter til ledighedsydelse bør omfattes af budgetgarantien fremover. Der er endvidere enighed om en forenkling af metoden for bloktilskudsregule-ringerne i medfør af budgetgarantien. Regeringen vil søge tilslutning hertil.
Præmieringsordningen afskaffes
Præmieringsordningen for offentlige arbejdsgivere, der fastansætter ledige fra tilskudsjob i ustøttede job bliver ikke anvendt i det forudsatte omfang. Regeringen og KL er derfor enige om at afskaffe ordningen.
Anvendelse af puljer
Regeringen og KL er enige om, at omfanget af statslige puljer så vidt mu-ligt bør begrænses, og at dette navnlig gælder efter vedtagelsen af kom-munernes budgetter. Ved statslige puljer, der forudsætter kommunal med-finansiering, udgør de statslige puljemidler tilvæksten på området. Kom-munernes medfinansiering sker inden for allerede afsatte økonomiske rammer. Det gælder også puljer, der er finansieret af satspuljen. Ved pul-jers udløb forudsættes det – medmindre andet aftales – at aktiviteten ind-stilles, eller at midlerne overføres til bloktilskuddet.
4. Flere i arbejde
Det er en forudsætning for de samfundsøkonomiske rammer i de kom-mende år, at erhvervsdeltagelsen for personer i den erhvervsaktive alder øges væsentligt, så ingen unødigt står uden for arbejdsmarkedet. Indsatsen fremover skal i høj grad rettes mod f.eks. kontanthjælpsmodtagere, ind-vandrere og flygtninge, revalidender, personer på ledighedsydelse, sygedagpengemodtagere og andre grupper, hvor indsatsen varetages af kommunerne.
Regeringen og KL er enige om, at integrationspolitikken skal sikre en hurtigere integration på arbejdsmarkedet. Regeringen og KL er enige om, at integrationsindsatsen skal gøres mere effektiv og bidrage til at øge er-hvervsdeltagelsen for indvandrere væsentligt.
Det er vigtigt, at rådighedsreglerne for kontanthjælpsmodtagere håndhæves effektivt. Der er enighed om, at lovændringen om bagudbetaling af kontanthjælpen er et første skridt i retning af, at der kan iværksættes mere konsekvente rådighedssanktioner end de nuværende.
Regeringen har tilkendegivet, at målsætningen på længere sigt er et mere samtænkt system med én indgang for alle ledige og virksomheder. Der er enighed om, at den offentlige beskæftigelsesservice skal sikre, at ledige hurtigst muligt får et ustøttet arbejde, og at de økonomiske incitamenter for de relevante aktører i den forbindelse er vigtige.
KL og regeringen er enige om, at den enkelte kommune med de nuværen-de regler kan øge sit råderum gennem en aktiv beskæftigelsespolitik, som sigter på, at ledige hurtigst muligt får ordinær beskæftigelse, idet de fakti-ske muligheder i de enkelte kommuner dog er forskellige. De økonomiske incitamenter til at anlægge en aktiv frem for en passiv strategi på overfør-selsområdet er således øget igennem de senere år, herunder bl.a. på syge-dagpengeområdet. Regeringen lægger vægt på, at de økonomiske incita-menter fastholdes.
5. Vilkår for den kommunale indsats
I forlængelse af frihedsbrevet er regeringen og KL enige om, at regelforenkling og lettelse af administrative byrder har høj prioritet.
Regeringen og KL er enige om, at der skal ske forenklinger på nedenstående områder:
· Samarbejde på skatteområdet. Regeringen vil søge tilslutning til at styrke kommunernes muligheder for at samarbejde om skatteforvaltningen, herunder for at etablere kommunale fællesskaber efter § 60 i lov om kommunernes styrelse.
· Tilbud på mindre kommunale bygge- og anlægsarbejder. Regeringen og KL er enige om, at grænsen for indhentning af underhåndsbud ved kommunale anlægsarbejder hæves fra 1 til 2 mio. kr.
· Digital udveksling af oplysninger på plan- miljøområdet. Regeringen og KL vil arbejde for, at det bliver muligt at håndtere planer, planforslag og miljøoplysninger digitalt mellem offentlige myndigheder. Der foreslås nedsat et udvalg med repræsentanter fra KL, Amtsrådsforeningen og staten, der skal afklare de praktiske og økonomiske konsekvenser, herunder fordelingen af udgifterne i forbindelse med håndteringen af digitale planer. Udvalget afgiver så vidt muligt betænkning inden udløbet af 2002.
· Parkeringsfonde. Med henblik på at modernisere og forenkle cirku-læret om kommunale parkeringsfonde indleder Økonomi- og Erhvervsministeriet snarest drøftelser med berørte parter, herunder KL og Københavns og Frederiksberg kommuner. Det tilstræbes, at det moderniserede cirkulære ligger klart inden årets udgang.
· Forenkling af reglerne for optagelse i dagtilbud. Regeringen vil søge tilslutning til, at servicelovens bestemmelse om optagelse i dag-tilbud efter anciennitet ophæves.
· Madordninger. Regeringen vil søge tilslutning til, at der indføres mulighed for, at kommunerne kan tilbyde madordning i børnehaverne (dagtilbud for 3-6 årige) mod fuld forældrebetaling. Det er en forudsætning, at madordningen omfatter alle børn i den enkelte børnehave.
· Regelforenkling på dagtilbudsområdet. Med henblik på så vidt muligt at harmonisere reglerne for organisering, kompetence, optagelse og forældrebetaling igangsættes en undersøgelse af reglerne for oprettelse af dagtilbud til børn i form af kommunale og selvejende daginstitutioner, dagpleje, puljeordninger, særlige dagtilbud til børn, klub-tilbud og særlige klubtilbud. Undersøgelsen skal så vidt muligt være tilendebragt den 1. marts 2003.
· Forenkling af indberetningskrav til Socialministeriet. Regeringen vil søge tilslutning til at ændre serviceloven, således at kravet om en årlig indberetning til Socialministeriet om frivillighedsmidler bortfal-der. Der vil blive indkaldt redegørelser endnu én gang i 2003, som skal gælde for 2001 og 2002. Herefter bortfalder indberetningskravet.
· Øget fleksibilitet i folkeskolen. For at styrke fagligheden og give kommunerne bedre muligheder for at imødegå det demografiske udgiftspres, er regeringen og KL enige om en række tiltag, jf. særskilt afsnit om folkeskolen og tilhørende bilag. Regeringen vil derfor søge til-slutning til en række ændringer på folkeskoleområdet, der omfatter:
- bedre mulighed for holddannelse på tværs af klasser og klassetrin,
- årsnormer for fagene,
- mulighed for fælles skoleledelse,
- mulighed for ”rullende skolestart”,
- mulighed for mere fleksibel personaleudnyttelse,
- mulighed for, at andre uddannede kan indgå i skolens arbejde,
- mulighed for, at kombibiblioteker kan ledes og bemandes af f.eks. bibliotekaruddannede,
- mere fleksible rammer for skoledistrikter,
- mulighed for at integrere dagtilbud, SFO og skole med fælles bestyrelse og fælles ledelse.
Der er endvidere enighed om, at mulighederne for forenklinger og mere fleksible rammer for kommunerne skal vurderes på følgende områder:
· Råd og nævn. Der iværksættes et udvalgsarbejde, som skal foretage en kritisk vurdering af råd og nævn, som vedrører det kommunale opgaveområde. I tilknytning hertil skal udvalget i lyset af den reform af det kommunale tilsyn, som indenrigs- og sundhedsministeren vil frem-sætte i næste folketingssamling fremkomme med forslag til en forenkling af de kommunale og amtskommunale klageveje. Det skal således tilstræbes, at borgerne i højere grad kan nøjes med at henvende sig ét sted med klager over kommunale afgørelser, og at klagerne behandles samme sted. Udvalget skal endvidere vurdere nødvendigheden af eksisterende indberetninger og redegørelser til staten, herunder belyse mulighederne for en øget digitalisering af kommunale indberetninger. Arbejdet skal afsluttes inden den 1. april 2003.
· Momsudligning. Regeringen og KL er enige om at undersøge mulighederne for en forenkling af momsudligningens bidragsdel som led i Finansieringsudvalgets igangværende arbejde med tilskuds- og udligningssystemet.
· Fleksible rammer for samarbejde. Der igangsættes et fælles udvalgsarbejde, som bl.a. vil få til opgave at vurdere, om lovgivningen giver kommunerne et tilstrækkeligt grundlag for at indgå forpligtende samarbejder om varetagelsen af de kommunale opgaver, og i givet fald at stille forslag til nødvendige ændringer af lovgivningen. Udvalgets arbejde forventes afsluttet inden udgangen af 2002.
· Løntilskudsordninger mv. Regeringen vil overveje mulighederne for at forenkle de nuværende løntilskudsordninger og rådighedsreglerne for kontanthjælpsmodtagere.
· Forsøg vedr. strukturelle omlægninger på ældreområdet. Regeringen og KL er enige om, at der bør åbnes mulighed for forsøg, der kan fremme strukturelle omlægninger på ældreområdet.
· Forenkling af reglerne vedr. inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. Der igangsættes et udvalgsarbejde med det formål inden den 1. januar 2004 at vurdere behovet og mulighederne for at forenkle og harmonisere reglerne vedr. inddrivelse af gæld til det offentlige. Herunder skal det vurderes, om det er anbefalelsesværdigt at samle de væsentligste bestemmelser i en fælles offentlig inddrivelseslov. Udvalget skal endvidere vurdere behovet og mulighederne for at strømline klagemulighederne.
Principper for den fremtidige statslige regulering af kommunerne
Regeringen og KL er enige om, at kommunerne skal have øget frihed til at forandre, udvikle og nytænke løsninger.
Regeringen anerkender, at muligheden for at fastlægge serviceniveauet og at prioritere mellem forskellige serviceområder er væsentlig for at kunne tilpasse opgaveløsningen til de økonomiske rammer og kommunale ønsker og behov.
KL anerkender samtidig, at samfundsmæssige hensyn, herunder hensynet til borgernes eller virksomhedernes retssikkerhed, altid vil veje tungt ved vurdering af behovet for bindende statslig regulering af kommunernes opgavevaretagelse.
Den statslige regulering bør tage udgangspunkt i, at tilrettelæggelse af organisation og arbejdsprocesser er et kommunalt ansvar, at kommunernes ressourcer skal målrettes service frem for administration, samt at evt. regler bør være letforståelige for borgere og virksomheder.
Regeringen og KL er enige om, at det forud for iværksættelsen af nye reguleringstiltag altid bør vurderes, om formålet kan nås inden for rammerne af gældende ret. Regeringen og KL er endvidere enige om, at alternativer til almindelig regulering – herunder brug af rådgivning, vejledning og dialog – generelt bør overvejes.
Fortsat fokus på regelforenkling og administrative lettelser for kommunerne
Der er enighed mellem regeringen og KL om løbende at drøfte mulighederne for fortsat regelforenkling og administrative lettelser for kommunerne. I forlængelse heraf etableres et kontaktforum på embedsmands-plan.
6. Folkeskole
Regeringen og KL er enige om, at det faglige niveau i folkeskolen skal styrkes. Der er særligt behov for at styrke elevernes færdigheder i dansk og matematik på 1. til 3. klassetrin. Der er også behov for at styrke undervisningen i historie og naturfag samt påbegynde undervisningen af fremmedsprog tidligere.
Regeringen og KL er enige om, at mere fleksible rammer for skolevirksomheden vil understøtte kommunernes mulighed for at imødegå det fremtidige demografisk betingede udgiftspres.
Der er endvidere enighed om, at kommunernes større frihedsgrader stiller krav om, at kommunerne dokumenterer udviklingen i elevernes faglige niveau og skolernes ressourceanvendelse.
Regeringen vil på den baggrund søge tilslutning til en række ændringer på folkeskoleområdet, jf. særskilt bilag. Der er enighed om, at ændringerne samlet indebærer en væsentlig forøgelse af fleksibiliteten. Forøgelsen af timetallet i dansk og matematik indfases i perioden 2003-2006. Kommunerne kompenseres særskilt for merudgifterne i 2003, som udgør 19,7 mio. kr.
Arbejdet med at styrke det faglige niveau samt stigningen i elevtallet de kommende år indebærer en særlig udfordring for den økonomiske styring og opgaveløsning i folkeskolen.
I 2003 vil der være godt 10.000 flere elever i folkeskolen end i 2002. Der er enighed om, at der i lyset af det stigende elevtal er behov for at vende den stigning i enhedsomkostningerne pr. elev, som fandt sted, da elevtallet faldt. Forudsætningen herfor er - som tilkendegivet i aftalen om kommunernes økonomi for 2000-02 - at lønudgifterne pr. elev nedbringes, hvilket i mange tilfælde kan indebære, at kommunen må ændre det ressourcetildelingsprincip, der hidtil har været anvendt.
Udgiftspresset på folkeskoleområdet øges samtidig i disse år som følge af en tendens til øget anvendelse af specialundervisning. Regeringen og KL er enige om, at der er behov for at bremse væksten i udgifterne til specialundervisning ved bl.a. at øge rummeligheden i den almindelige undervisning og ved en mere målrettet politisk og økonomisk styring af udgifterne.
Regeringen og KL er enige om at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, der skal kulegrave regler og praksis samt de pædagogiske og økonomiske kon-sekvenser af den nuværende ordning. Arbejdsgruppen skal inden udgangen af 2002 komme med forslag til dels at opnå øget rummelighed dels til modeller, der kan sikre en bedre udgiftsstyring på området., jf. bilaget.
7. Socialområdet
Der er med virkning fra 1. januar 2002 gennemført en finansieringsreform på de tunge sociale områder – det vil sige områderne for udsatte børn og unge og voksne handicappede. Finansieringsreformen har til hensigt at sikre incitamenter til en forbedret økonomisk styring, hvilket forventes at bidrage til en mere dæmpet udgiftsudvikling end hidtil set. Den fulde virkning af finansieringsreformen i forhold til kommunernes økonomi slår igennem fra 1. januar 2004, når overgangsordningen med statslig refusion på 40 pct. udløber. Det indebærer, at kommunerne overtager den fulde finansiering af udgifterne inden for grundtaksten. De økonomiske konsekvenser heraf kan være meget betydelige for den enkelte kommune
Indsatsen for udsatte børn og unge
Indsatsen for udsatte børn og unge har de seneste år været et af de hurtigst voksende udgiftsområder med årlige vækstrater på 6-7 pct. realt. Der er enighed om, at der med udsigten til et mere begrænset økonomisk råde-rum i 2003 er behov for en opbremsning af denne udgiftsudvikling. Der er enighed om, at en mere målrettet økonomisk styring er nødvendig for at bremse den hidtidige vækst.
I forlængelse heraf er der enighed om, at de senere års vækst i enhedsudgifterne bør bremses op, og at rummeligheden i de almindelige tilbud til børn og unge bør øges med henblik på at reducere behovet for anbringelser uden for hjemmet.
Der er desuden enighed mellem regeringen og KL om, at der er behov for en belysning af årsagerne til den kraftige udgiftsudvikling på området og for at opstille modeller for en bedre politisk og økonomisk styring fremover.
Der nedsættes derfor to arbejdsgrupper med deltagelse af KL og Amtsrådsforeningen, som skal analysere området nærmere for at understøtte en opbremsning af udgiftsvæksten på kort og længere sigt.
Den ene arbejdsgruppe skal foretage en kulegravning af regler og praksis i forhold til de private døgntilbud for børn, unge og voksne.
Den anden arbejdsgruppe skal gennemføre en bred analyse af den særlige støtte til børn og unge efter serviceloven, herunder komme med forslag til, hvordan man kan sikre en udvikling på området, som er både fagligt og økonomisk hensigtsmæssig. Arbejdsgruppen skal opstille modeller for en bedre politisk og økonomisk styring af området fremover.
Indsatsen for voksne handicappede
Regeringen og KL er enige om sammen med Amtsrådsforeningen at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal foretage en udredning af støtte til handicappede og mulige udviklingsscenarier inden for realistiske økonomiske rammer. Arbejdsgruppen skal bl.a. opstille en handlingsplan for handicappedes botilbud.
Ældreområdet
På længere sigt vil antallet af ældre stige kraftigt. Sammenholdt med en øget efterspørgsel som følge af den almindelige velstandsudvikling og forventningerne om mere og bedre service, er der risiko for, at udgiftspresset på ældreområdet øges. Stigningen i antallet af ældre sætter først for alvor ind efter 2010, men det er væsentligt allerede nu at sikre rammerne for, at udgiftspresset kan håndteres.
Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at det er væsentligt at undgå utilsigtede stigninger i enhedsomkostningerne. Samtidig er der enighed om, at der er gode muligheder for fortsat at udvikle kvaliteten i tilbuddene inden for de nuværende ressourcemæssige rammer. Det friere valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp samt af plejebolig understøtter dette.
Fælles ansvar
Regeringen har tilkendegivet, at der er behov for at prioritere indsatsen for de svage grupper i samfundet. Det drejer sig bl.a. om hjemløse, narkomaner, sindslidende og prostituerede. Som led i regeringens handlingsprogram Fælles Ansvar er der i perioden 2002-2005 afsat i alt 600 mio. kr. af satspuljen med henblik på at styrke indsatsen i amter og kommuner.
Videreførelse af psykiatriaftalen
Regeringen har tilkendegivet, at den vil søge tilslutning hos Folketingets partier til - i forbindelse med udmøntningen af satspuljen - at forlænge psykiatriaftalen i en ny treårig periode. Regeringen og KL er enige om, at midler, der ikke besluttes anvendt til videreførelse af driften af hidtidige aktiviteter, bør omfordeles til fordel for bl.a. børne- og ungepsykiatrien, de ikke-psykotiske patienter, kvalitetsudvikling og efteruddannelse samt udvikling af distriktspsykiatrien mv.
8. Modernisering og frit valg
Regeringen og KL er enige om at arbejde for en offentlig sektor, som baseres på borgernes frie valg, som er åben, enkel og lydhør, og som giver en høj kvalitet for pengene.
Frit valg og kvalitet
Regeringen og KL er enige om, at kravene til øget kvalitet i den kommunale service bedst indfris ved, at den statslige styring er baseret på overordnede målsætninger, der giver kommunerne frihed til tilrettelæggelse af opgavevaretagelsen og mulighed for at fastlægge niveauet for den kommunale service.
Der er også enighed om, at kvalitetsudviklingen skal sætte fokus på borgernes oplevelse af kvaliteten i de kommunale ydelser. Der er på den baggrund behov for at styrke anvendelsen af brugerundersøgelser og sammenlignelig brugerinformation på de kommunale serviceområder.
Regeringen og KL er enige om, at borgerne så vidt muligt skal have mere frihed til at vælge mellem forskellige offentlige og private servicetilbud. Der er samtidig behov for at sikre kommunerne mulighed for at styre den samlede kapacitet og de samlede udgifter i lyset af frit valg.
Der nedsættes en fælles arbejdsgruppe, som – i lyset af behovet for en hensigtsmæssig styring af de offentlige udgifter og hensynet til skat-/serviceforholdet – skal undersøge rammerne og mulighederne for frit valg på dagpasnings- og folkeskoleområdet henover kommunegrænserne. Arbejdsgruppen skal også belyse fordele og ulemper ved at give kommunerne mulighed for at øge fleksibiliteten i dagpasningstilbuddene og overveje afregningsreglerne i forbindelse med frit valg af plejebolig mv. henover kommunegrænser.
Digitalisering
Digitalisering kan bidrage til at sikre bedre service og ressourceanvendelse i kommunerne. Der er enighed om at videreføre arbejdet i det fælles Projekt Digital Forvaltning med samme finansieringsmodel som i 2002.
Der er enighed om, at der skal ske en koordinering vedr. digitale kommunikationsstandarder i stat, amter og kommuner.
Reform af budget- og regnskabssystemet
Regeringen, KL og Amtsrådsforeningen har gennemført første fase af et udvalgsarbejde vedrørende omlægninger i det kommunale budget- og regnskabssystem.
Formålet med omlægningerne i budget- og regnskabssystemet er at forbedre mulighederne for at sammenligne omkostningerne ved den kommunale produktion med private alternativer såvel som mellem kommunerne indbyrdes. Omlægningen rummer samtidig mulighed for en forbedring af den langsigtede prioritering i kommunerne.
Der er enighed om at videreføre arbejdet med omkostningsregistrering i budget- og regnskabsudvalget ud fra en fælles drøftelse af formål og indhold med udgangspunkt i den første fase af arbejdet, herunder at omlægningerne gennemføres inden for rammerne af det nuværende udgiftsbaserede system. På det førstkommende af de aftalte møder fastlægges tidsplanen for indførelse af omkostningsregistrering, og der foretages den detaljerede fastlæggelse de områder, hvorpå der skal ske omkostningsregistrering med virkning fra regnskab 2004.
I tilknytning til det eksisterende system etableres i 2003 og med virkning fra 2004 en samlet statusbalance, der omfatter både finansielle aktiver og materielle anlægsaktiver samt ejendomme og jord til videresalg. Åbningsbalance etableres pr. 1. januar 2004 svarende til staten.
Forståelse på folkeskoleområdet mellem KL og regeringen
Overordnede målsætning
Regeringen og KL er enige om, at det faglige niveau i folkeskolen skal styrkes – en række internationale undersøgelser har vist, at danske børn ikke har samme færdighedsniveau som børn fra de lande, vi normalt sammenligner os med. Der er særligt behov for at styrke elevernes færdigheder i dansk og matematik. Der er også behov for at styrke undervisningen i historie og naturfag samt påbegynde undervisningen i fremmedsprog tidligere. Regeringen og KL er enige om, at mere fleksible rammer for skolevirksomheden vil understøtte kommunernes mulighed for at imødegå det demografisk betingede udgiftspres. Regeringen og KL er endvidere enige om, at kommunernes større frihedsgrader stiller krav om, at kommunerne dokumenterer skolernes kvalitet, herunder udviklingen i elevernes faglige niveau og skolernes ressourceanvendelse. Der er enighed om, at der er behov for at udvide folkeskolens rummelighed for at stoppe væksten i specialundervisning.
Regeringen vil på den baggrund søge tilslutning fra Folketingets partier til følgende ændringer på folkeskoleområdet.
Indsats for at gøre førskolebørn mere skoleparate:
I erkendelse af at tidligere indskoling giver bedre faglige resultater skal der skabes større sammenhæng mellem børnehaven, SFO´en, børnehaveklassen og skolestarten.
For at sikre, at børnene får bedre forudsætninger for at modtage undervisning, når de begynder i første klasse, skal der arbejdes mere systematisk med sprogstimulering i børnehaven og udarbejdes bindende indholdsbestemmelser for børnehaveklassen.
For at sikre bedre sammenhæng mellem SFO og skole præciseres det, at SFO´ernes pædagogiske virksomhed er omfattet af folkeskolelovens formålsparagraf, og at skolebestyrelserne har pligt til at formulere principper for SFO'ernes virksomhed.
Flere timer i dansk og matematik
Der er behov for at styrke det faglige niveau og at hæve timetallet i dansk og matematik på 1., 2. og 3. klassetrin med hvad der svarer til 1 time (45 minutter) pr. uge ud over det nuværende vejle-dende timetal i hvert fag. Timefordelingsplanen fastlægges efter nye principper, således at der fastlægges et minimumstimetal for fagblokke (humanistisk fag, naturfag og praktisk/musiske fag) for følgende klassetrin 1. – 3. kl., 4. – 6. og 7. – 9. kl. For fagene dansk og matematik fastlægges der endvidere et samlet minimumstimetal for hvert fag fra 1. – 3. klassetrin. Det vejledende timetal for alle fag på hvert klassetrin bibeholdes. Alle timetal angives fremover som årlige timetal omregnet til klokketimer af 60 minutter.
Tidligere start på fremmedsprog
Den stigende internationalisering stiller øgede krav til elevernes kundskaber i fremmedsprog. Engelsk skal gøres obligatorisk fra 3. klasse (i dag 4. klasse). Undervisningsministeriet vil imødekomme ansøgninger om dispensation i forbindelse med tidligere start på 2. fremmedsprog med henblik på at indhente yderligere erfaringer med tilrettelæggelsen af fremmedsprogsundervisningen.
Styrkelse af naturfag og historie
Undervisningen i historie og naturfag skal styrkes. Det er blandt andet hensigten at styrke afslut-ningen af fagene i folkeskolens undervisning, således at fagene afsluttes med en obligatorisk prøve/projektopgave.
Indførelse af den faseopdelte skole
Med henblik på at tilpasse undervisningen til det enkelte barns forudsætninger og styrke det faglige niveau indføres den faseopdelte skole. En faseopdelt skole giver forøgede muligheder for at anvende holddannelse på tværs af klasser og klassetrin, lægger op til en mere målrettet brug af efteruddannelse, således at den rettes mod fagene på disse klassetrin, og forøger mulighederne for, at lærere med liniefagskompetence kommer til at undervise i deres linjefag.
Der nedsættes i den forbindelse en arbejdsgruppe med deltagelse af KL, som skal afdække de nuværende barrierer for at anvende lærerne med liniefagskompetence samt komme med forslag til en mere målrettet og fleksibel tilrettelæggelsesform for kursus – og efteruddannelsestilbud for lærere, pædagoger og ledere.
Mere fleksible rammer/regelforenkling
For at styrke fagligheden og give kommunerne bedre muligheder for at imødegå det demografiske udgiftspres sigtes der gennem regelforenklinger på at
· give bedre mulighed for holddannelse på tværs af klasser og klassetrin bl.a. via en faseopdelt skole,
· erstatte ugenormer for fagene, rammer for den ugentlige og daglige undervisningstid samt antal årlige skoledage med årsnormer for fagene,
· give mulighed for fælles skoleledelse, herunder etablering af fødeskoler som led i faseopdeling af skolerne samt tilpasse klassedannelsen hertil,
· muliggøre ”rullende skolestart”,
· fremme en mere fleksibel personaleudnyttelse, således fx at pædagoger får øget adgang til at deltage i indskolingsfasen, og de læreruddannede får øget adgang til at undervisne i børneha-veklassen,
· der åbnes mulighed for, at andre uddannede kan indgå i skolens arbejde, fx at idrætsinstruktø-rer inddrages i idrætsundervisningen. Herudover åbnes mulighed for, at kombibiblioteker kan ledes og bemandes fx af bibliotekaruddannede, alternativt at det lokale folkebibliotek vareta-ger skolebiblioteksopgaven,
· skabe mere fleksible rammer for skoledistrikter,
· skabe mulighed for at integrere dagtilbud, SFO og skole med fælles bestyrelse og fælles ledelse.
Øget fokus på skolernes output
Kommunernes større frihedsgrader modsvares af øgede krav til kommunerne om løbende at dokumentere skolernes kvalitet og ressourceanvendelse. Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af KL, der skal komme med forslag til metoder til at dokumentere skolens resultater med hensyn til elevernes tilegnelse af faglige kundskaber og færdigheder samt elevernes alsidige personlige udvikling. Arbejdsgruppen skal færdiggøre sit arbejde inden januar 2003.
Folkeskolens rummelighed
En øget anvendelse af holddannelse og lærerteam samt mere fleksibel planlægning giver bedre muligheder for at gennemføre undervisningsdifferentiering. Det er et ønske, at børnene opnår et større udbytte af undervisningen, og at en bedre styring af udgifterne på specialundervisnings området sikrer en mere effektiv ressourceudnyttelse.
For at øge skolens rummelighed og for at styre udgifterne til specialundervisning bedre nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af KL og Amtsrådsforeningen. Arbejdsgruppen skal belyse årsagerne til den kraftige udgiftsudvikling på området, herunder kulegrave regler og praksis samt de pædagogiske og økonomiske konsekvenser af den nuværende ordning. Arbejdsgruppen skal inden udgangen af 2002 komme med forslag til dels at opnå øget rummelighed dels til modeller, der kan sikre en bedre udgiftsstyring på området.
Andet
Der er behov for at understøtte, at skolerne udvikler sig og får stærkere faglige miljøer. Det kan bl.a. gøres ved at sikre, at skolerne har en tilstrækkelig størrelse, at der arbejdes med en faseopdelt skole, og at en større del af lærernes arbejdstid bruges til undervisning. Kommunerne opfordres til at vurdere, hvordan de hver især kan styrke folkeskolens kvalitet og sikre det nødvendige løft i de faglige resultater.
Der er også behov for at klargøre fordelingen af ansvaret mellem forældre, skole og det øvrige samfund for børnenes skolegang og udvikling. På den baggrund nedsættes der en arbejdsgruppe, der skal afklare og stille forslag til en klarere rollefordeling.
Indfasning
Forøgelsen af timetallet i dansk og matematik med hver 1 ugentlig time på 1. – 3. klassetrin svarende til i alt 6 ugentlige timer indfases, således at der fra skoleåret 2003/2004 gives et samlet forøget timetal på de 3 klassetrin svarende til i alt 2 ugentlige timer. Fra skoleåret 2004/2005 forøges det samlede timetal svarende til 4 ugentlige timer og fra skoleåret 2005/2006 svarende til 6 ugentlige timer. Kommunerne vil selv kunne fastsætte den nærmere fordeling af det øgede timetal på de enkelte klassetrin. Der er enighed om, at det øgede timetal i dansk og matematik ved denne indfasning alt andet lige vil indebære merudgifter på 19,7 mio. kr. i 2003, 66,9 mio. kr. i 2004, 114,1 mio. kr. i 2005 og 141,6 mio. kr. i 2006 og fremover.
1. Indledning
En af hovedudfordringerne for det danske samfund i de kommende år er at ruste samfundsøkonomien til den betydelige stigning i antallet af ældre, som sætter ind efter 2010. Set i lyset heraf er regeringens hovedmål for den økonomiske politik at fastholde skattestoppet og halvere Danmarks gæld frem til 2010. Hertil kommer, at regeringen vil arbejde for at skabe råderum for en begyndende lempelse af indkomstskatterne fra 2004.
Under forudsætning af en væsentlig stigning i erhvervsdeltagelsen er der mulighed for en realvækst i det samlede offentlige forbrug frem mod 2010 på gennemsnitligt op til 1 pct. i årene frem til og med 2005 og gennem-snitligt op til ½ pct. i årene 2006-2010. I 2003 er der plads til en realvækst i det samlede offentlige forbrug i stat, amter og kommuner på op til 0,7 pct.
KL tager hovedelementerne i regeringens økonomiske politik til efterret-ning.
De kommende års vækstrammer er mere begrænsede end i de foregående år for den offentlige sektor under ét. Der er i de nærmeste år et stort de-mografisk udgiftspres i kommunerne, som stiller særlige krav til kommu-nernes udgiftsstyring. Regeringen og KL opfordrer kommunerne til at give denne styringsopgave særlig stor opmærksomhed.
Der er på baggrund af aftalen om kommunernes økonomi for 2002 gen-nemført et omfattende udvalgsarbejde, jf. rapporten Udfordringer og mulig-heder – den kommunale økonomi frem mod 2010. Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at udfordringerne i de kommende år er store, men at udfordringerne kan imødegås gennem styring, prioritering og nytænkning i opgaveløsningen. Vækstrammerne skærper kravene til prioritering og effektivisering. Det udgør en fælles udfordring for regeringen og kommu-nerne.
Regeringen og KL er enige om, at kommunerne bør have fleksible ram-mer for den lokale styring og nytænkning, bl.a. gennem fjernelse af uhen-sigtsmæssige og unødvendige centrale regler. Indenrigs- og sundhedsmini-steren har med sit frihedsbrev af 10. januar 2002 bidraget til en dialog herom.
Regeringen og KL er enige om, at princippet bag Det Udvidede Totalba-lanceprincip (DUT) er meget vigtigt for at fastholde, at økonomisk ansvar og kompetence følges ad. Regeringen og KL konstaterer i den sammen-hæng, at DUT-princippet også omfatter statslige signaler og tilkendegivel-ser om opgaveløsningen i kommunerne, som kan virke udgiftsdrivende. Regeringen vil tage højde herfor i sine udmeldinger om det kommunale serviceniveau.
Regeringen og KL er desuden enige om, at en løbende dialog mellem par-terne er en vigtig forudsætning for, at der sker den nødvendige koordine-ring af udviklingen i de offentlige serviceudgifter. Regeringen og KL vil som hidtil mødes løbende efter behov for at følge op på aftalen og drøfte forhold af relevans for den kommunale økonomi.
Regeringen og KL er enige om at respektere den indgåede aftale. I for-længelse heraf skal de kommunale udgifter i 2003 ligge inden for rammer-ne af aftalen.
2. Den kommunale beskatning
Den gennemsnitlige udskrivningsprocent, den gennemsnitlige grund-skyldspromille og dækningsafgifterne for erhvervsejendomme må ikke stige i forhold til 2002 for kommunerne i hele landet set under ét.
Regeringen vil søge tilslutning til at neutralisere virkningen af eventuelle stigninger i disse skatter. Skattestigninger i kommuner under administrati-on er undtaget herfra.
Der kan være særligt økonomisk trængte kommuner, der kan have vanske-ligt ved at undgå skattestigninger. Derfor er det nødvendigt, at kommuner der er bedre stillede – f.eks. demografisk – reducerer skatteudskrivningen tilsvarende.
KL vil understøtte kommunernes bestræbelse på at sikre, at den kommu-nale beskatning ikke stiger.
Regeringen har orienteret KL om, at regeringen på baggrund af de meget betydelige stigninger i grundværdierne agter at søge tilslutning til at sikre, at grundejerne ikke rammes uforholdsmæssigt hårdt i 2003. Regeringen vil samtidig søge tilslutning til, at kommunerne kompenseres individuelt i 2003 for provenuvirkningerne heraf med udgangspunkt i grundskylds-promillerne i 2002, således at ændringerne ikke påvirker den enkelte kommunes økonomi i 2003.
3. Kommunernes økonomi i 2003
Der vil for kommunerne under ét være samlet balance i den kommunale økonomi i 2003 med følgende forudsætninger:
· Det forudsættes, at kommunernes serviceudgifter i 2003 udgør 131,6 mia. kr., svarende til en realvækst i kommunernes serviceudgifter på 0,8 mia. kr. i forhold til 2002. Hertil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet.
· Der er enighed om, at effektivisering kan frigøre ressourcer til ompri-oritering inden for de kommunale driftsområder.
· Bloktilskuddet forhøjes i 2003 svarende til en forhøjelse for KL-kommunerne på 1.140 mio.kr. Bloktilskudsforhøjelsen modsvarer det udgiftsløft, der følger af, at kommunernes reviderede budgetter ligger højere end det aftalte niveau for serviceudgifterne i 2002.
· Det er ved fastsættelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i kommunerne lagt til grund, at fremskrivningsprocenten for de selvangivne indkomster fra 2000 til 2003 udgør 13,0 pct.
· I forlængelse af L130 om frit valg af ældrebolig mv. pr. 1/7 2002 og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp pr. 1/1 2003 ud-betales i 4. kvartal 2002 og i 2003 et statsligt tilskud på 500 mio. kr. til kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle. Fordelingsnøglen fra 2004 og frem drøftes i forbindelse med den planlagte udligningsre-form.
· Til grund for aftalen er lagt et niveau for nettoanlægsudgifterne på de skattefinansierede områder på 6,6 mia.kr. i 2003. Der er enighed om, at nybyggeri og renovering i folkeskolen bør have høj prioritet inden for de samlede anlægsudgifter.
· Med henblik på at styrke kommunernes mulighed for at gennemføre investeringer på folkeskoleområdet afsættes i 2003 en særlig lånedi-spensationspulje, hvorfra der kan ydes dispensationer svarende til 40 pct. af nettoanlægsudgifterne på området i 2003. Tidligere ydede dispensationer fragår heri. Ansøgninger skal være Indenrigs- og Sund-hedsministeriet i hænde senest den 16. august 2002. Ministeriet påreg-ner at kunne besvare kommunernes ansøgninger senest den 30. august 2002.
· Den ordinære lånepulje forhøjes i 2003 ekstraordinært med 200 mio.kr., således at denne udgør 400 mio.kr.
· Kommunernes betaling for vidtgående specialundervisning blev ænd-ret med virkning fra skoleåret 2000/2001. Overgangsordningen til af-bødning af byrdefordelingsmæssige tab for vanskeligt stillede kommu-ner videreføres i 2003.
· Det er lagt til grund, at den nuværende psykiatriaftale videreføres med uændret udgiftsniveau for staten og kommunerne.
Økonomisk styring og prioritering
I de senere år har der været betydelige afvigelser mellem de regnskabsfør-te udgifter og de kommunale budgetter. Det gælder især på grundtakstom-rådet, hvor udgifterne også er steget markant. Regeringen og KL er enige om, at det set i lyset af den generelle vækstramme er afgørende, at den økonomiske styring strammes op med henblik på at dæmpe de senere års stærke udgiftsvækst. Regeringen vil understøtte, at kommunerne i højere grad rammestyrer udgifterne på områder, hvor udgiftspresset er stort, så uafviselige merudgifter så vidt muligt finansieres ved omprioritering inden for de givne bevillinger.
Der er også enighed om, at det i lyset af den samlede vækstramme er vig-tigt at gennemføre en omhyggelig prioritering af ressourcerne. På områder hvor det demografiske betingede behov mindskes, som f.eks. dagtilbuds-området, er det vigtigt at ressourceforbruget tilpasses i takt hermed, så enhedsudgifterne ikke stiger utilsigtet. Kommuner, som er i denne situati-on, opfordres til at gennemføre en tilpasning af ressourceforbruget.
Regeringen og KL er enige om, at kommunerne generelt bør undgå til-lægsbevillinger i 2002 og 2003, som ikke er finansieret ved omprioriterin-ger.
Budgetsikkerhed
Regeringen og KL er enige om, at der i tilfælde af væsentlige ændringer i skønnet for udgifterne til indkomstoverførsler, sammenholdt med de øv-rige forudsætninger for aftalen, vil være behov for at neutralisere dette i relation til den indgåede aftale. Regeringen og KL er samtidig enige om, at der i forbindelse med større initiativer med økonomiske konsekvenser for kommunerne, som ikke direkte er omfattet af DUT-reglerne, er behov for en forudgående vurdering af de økonomiske konsekvenser i forhold til aftalen.
Der er endvidere enighed om, at regeringen søger tilslutning til, at afreg-ningstidspunktet mellem stat og kommuner for efterregulering af skatte-indtægter, generelle tilskud og skatterestancer mv. fra og med afregningen i 2003 flyttes et kvartal, så der er større sikkerhed omkring det kommuna-le indtægtsgrundlag på aftaletidspunktet.
Salg af kommunale forsyningsselskaber
Regeringen og KL henstiller, at kommunerne anvender et overskydende kommunalt provenu fra et eventuelt salg af ejerandele i forsyningsselska-ber på energiområdet til gældsafvikling.
Lånemuligheder
Regeringen har tilkendegivet, at der kan være behov for at smidiggøre regelsættet for kommunernes låntagning samt justere administrationen af lånedispensationspuljerne på visse punkter. Sigtet er at opmuntre fagligt begrundede offentlige-private samarbejdsprojekter med effektiviserings-aspekter, uden at der herved sker en utilsigtet forøgelse af den kommuna-le likviditet. Der afsættes hertil en særskilt låneramme på 100 mio. kr.
Endvidere ændres reglerne vedrørende deponering således, at en depone-ringsforpligtelse reduceres, hvis der er ledig låneramme, eller der er tale om indgåelse af lejemål, som erstatter et andet. Deponerede midler skal endvidere kunne frigives, hvis der i efterfølgende år er ledig låneramme.
Der er også enighed om, at der i administrationen af lånepuljerne skal tages hensyn til mindre kommuners lånebehov i forbindelse med større engangsudgifter samt mulighed for i konkrete tilfælde at kunne give fler-årige lånedispensationer.
Parterne er enige om, at ansøgninger om lånedispensationer så vidt muligt skal være behandlet inden budgetlægningen.
Regional balance
Det er vigtigt at sikre, at alle borgere i Danmark har gode og ligelige leve-vilkår, og at alle områder i landet bliver attraktive for bosætning og udvik-ling. Der er behov for at understøtte en fortsat udvikling i de kommuner, der har de vanskeligste vilkår.
Puljen til vanskeligt stillede kommuner forhøjes med 100 mio. kr. i 2003, som finansieres af staten. Herudover er der enighed om at forøge puljen med 80 mio. kr. i 2003, som finansieres af det kommunale bloktilskud.
Regeringen og KL er enige om, at puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner skal målrettes mod de kommuner, der har de vanskeligste vil-kår, herunder f.eks. i form af en stor forsørgerbyrde, lavt beskatnings-grundlag mv.
På baggrund af finansieringsudvalgets arbejde vil regeringen fremsætte forslag om en udligningsreform, der træder i kraft 1. januar 2004.
Ændring af budgetgarantien
Der er gennemført et fælles udvalgsarbejde om budgetgarantiens dæk-ningsområde. Regeringen og KL er enige om, at kommunernes nettoud-gifter til ledighedsydelse bør omfattes af budgetgarantien fremover. Der er endvidere enighed om en forenkling af metoden for bloktilskudsregule-ringerne i medfør af budgetgarantien. Regeringen vil søge tilslutning hertil.
Præmieringsordningen afskaffes
Præmieringsordningen for offentlige arbejdsgivere, der fastansætter ledige fra tilskudsjob i ustøttede job bliver ikke anvendt i det forudsatte omfang. Regeringen og KL er derfor enige om at afskaffe ordningen.
Anvendelse af puljer
Regeringen og KL er enige om, at omfanget af statslige puljer så vidt mu-ligt bør begrænses, og at dette navnlig gælder efter vedtagelsen af kom-munernes budgetter. Ved statslige puljer, der forudsætter kommunal med-finansiering, udgør de statslige puljemidler tilvæksten på området. Kom-munernes medfinansiering sker inden for allerede afsatte økonomiske rammer. Det gælder også puljer, der er finansieret af satspuljen. Ved pul-jers udløb forudsættes det – medmindre andet aftales – at aktiviteten ind-stilles, eller at midlerne overføres til bloktilskuddet.
4. Flere i arbejde
Det er en forudsætning for de samfundsøkonomiske rammer i de kom-mende år, at erhvervsdeltagelsen for personer i den erhvervsaktive alder øges væsentligt, så ingen unødigt står uden for arbejdsmarkedet. Indsatsen fremover skal i høj grad rettes mod f.eks. kontanthjælpsmodtagere, ind-vandrere og flygtninge, revalidender, personer på ledighedsydelse, sygedagpengemodtagere og andre grupper, hvor indsatsen varetages af kommunerne.
Regeringen og KL er enige om, at integrationspolitikken skal sikre en hurtigere integration på arbejdsmarkedet. Regeringen og KL er enige om, at integrationsindsatsen skal gøres mere effektiv og bidrage til at øge er-hvervsdeltagelsen for indvandrere væsentligt.
Det er vigtigt, at rådighedsreglerne for kontanthjælpsmodtagere håndhæves effektivt. Der er enighed om, at lovændringen om bagudbetaling af kontanthjælpen er et første skridt i retning af, at der kan iværksættes mere konsekvente rådighedssanktioner end de nuværende.
Regeringen har tilkendegivet, at målsætningen på længere sigt er et mere samtænkt system med én indgang for alle ledige og virksomheder. Der er enighed om, at den offentlige beskæftigelsesservice skal sikre, at ledige hurtigst muligt får et ustøttet arbejde, og at de økonomiske incitamenter for de relevante aktører i den forbindelse er vigtige.
KL og regeringen er enige om, at den enkelte kommune med de nuværen-de regler kan øge sit råderum gennem en aktiv beskæftigelsespolitik, som sigter på, at ledige hurtigst muligt får ordinær beskæftigelse, idet de fakti-ske muligheder i de enkelte kommuner dog er forskellige. De økonomiske incitamenter til at anlægge en aktiv frem for en passiv strategi på overfør-selsområdet er således øget igennem de senere år, herunder bl.a. på syge-dagpengeområdet. Regeringen lægger vægt på, at de økonomiske incita-menter fastholdes.
5. Vilkår for den kommunale indsats
I forlængelse af frihedsbrevet er regeringen og KL enige om, at regelforenkling og lettelse af administrative byrder har høj prioritet.
Regeringen og KL er enige om, at der skal ske forenklinger på nedenstående områder:
· Samarbejde på skatteområdet. Regeringen vil søge tilslutning til at styrke kommunernes muligheder for at samarbejde om skatteforvaltningen, herunder for at etablere kommunale fællesskaber efter § 60 i lov om kommunernes styrelse.
· Tilbud på mindre kommunale bygge- og anlægsarbejder. Regeringen og KL er enige om, at grænsen for indhentning af underhåndsbud ved kommunale anlægsarbejder hæves fra 1 til 2 mio. kr.
· Digital udveksling af oplysninger på plan- miljøområdet. Regeringen og KL vil arbejde for, at det bliver muligt at håndtere planer, planforslag og miljøoplysninger digitalt mellem offentlige myndigheder. Der foreslås nedsat et udvalg med repræsentanter fra KL, Amtsrådsforeningen og staten, der skal afklare de praktiske og økonomiske konsekvenser, herunder fordelingen af udgifterne i forbindelse med håndteringen af digitale planer. Udvalget afgiver så vidt muligt betænkning inden udløbet af 2002.
· Parkeringsfonde. Med henblik på at modernisere og forenkle cirku-læret om kommunale parkeringsfonde indleder Økonomi- og Erhvervsministeriet snarest drøftelser med berørte parter, herunder KL og Københavns og Frederiksberg kommuner. Det tilstræbes, at det moderniserede cirkulære ligger klart inden årets udgang.
· Forenkling af reglerne for optagelse i dagtilbud. Regeringen vil søge tilslutning til, at servicelovens bestemmelse om optagelse i dag-tilbud efter anciennitet ophæves.
· Madordninger. Regeringen vil søge tilslutning til, at der indføres mulighed for, at kommunerne kan tilbyde madordning i børnehaverne (dagtilbud for 3-6 årige) mod fuld forældrebetaling. Det er en forudsætning, at madordningen omfatter alle børn i den enkelte børnehave.
· Regelforenkling på dagtilbudsområdet. Med henblik på så vidt muligt at harmonisere reglerne for organisering, kompetence, optagelse og forældrebetaling igangsættes en undersøgelse af reglerne for oprettelse af dagtilbud til børn i form af kommunale og selvejende daginstitutioner, dagpleje, puljeordninger, særlige dagtilbud til børn, klub-tilbud og særlige klubtilbud. Undersøgelsen skal så vidt muligt være tilendebragt den 1. marts 2003.
· Forenkling af indberetningskrav til Socialministeriet. Regeringen vil søge tilslutning til at ændre serviceloven, således at kravet om en årlig indberetning til Socialministeriet om frivillighedsmidler bortfal-der. Der vil blive indkaldt redegørelser endnu én gang i 2003, som skal gælde for 2001 og 2002. Herefter bortfalder indberetningskravet.
· Øget fleksibilitet i folkeskolen. For at styrke fagligheden og give kommunerne bedre muligheder for at imødegå det demografiske udgiftspres, er regeringen og KL enige om en række tiltag, jf. særskilt afsnit om folkeskolen og tilhørende bilag. Regeringen vil derfor søge til-slutning til en række ændringer på folkeskoleområdet, der omfatter:
- bedre mulighed for holddannelse på tværs af klasser og klassetrin,
- årsnormer for fagene,
- mulighed for fælles skoleledelse,
- mulighed for ”rullende skolestart”,
- mulighed for mere fleksibel personaleudnyttelse,
- mulighed for, at andre uddannede kan indgå i skolens arbejde,
- mulighed for, at kombibiblioteker kan ledes og bemandes af f.eks. bibliotekaruddannede,
- mere fleksible rammer for skoledistrikter,
- mulighed for at integrere dagtilbud, SFO og skole med fælles bestyrelse og fælles ledelse.
Der er endvidere enighed om, at mulighederne for forenklinger og mere fleksible rammer for kommunerne skal vurderes på følgende områder:
· Råd og nævn. Der iværksættes et udvalgsarbejde, som skal foretage en kritisk vurdering af råd og nævn, som vedrører det kommunale opgaveområde. I tilknytning hertil skal udvalget i lyset af den reform af det kommunale tilsyn, som indenrigs- og sundhedsministeren vil frem-sætte i næste folketingssamling fremkomme med forslag til en forenkling af de kommunale og amtskommunale klageveje. Det skal således tilstræbes, at borgerne i højere grad kan nøjes med at henvende sig ét sted med klager over kommunale afgørelser, og at klagerne behandles samme sted. Udvalget skal endvidere vurdere nødvendigheden af eksisterende indberetninger og redegørelser til staten, herunder belyse mulighederne for en øget digitalisering af kommunale indberetninger. Arbejdet skal afsluttes inden den 1. april 2003.
· Momsudligning. Regeringen og KL er enige om at undersøge mulighederne for en forenkling af momsudligningens bidragsdel som led i Finansieringsudvalgets igangværende arbejde med tilskuds- og udligningssystemet.
· Fleksible rammer for samarbejde. Der igangsættes et fælles udvalgsarbejde, som bl.a. vil få til opgave at vurdere, om lovgivningen giver kommunerne et tilstrækkeligt grundlag for at indgå forpligtende samarbejder om varetagelsen af de kommunale opgaver, og i givet fald at stille forslag til nødvendige ændringer af lovgivningen. Udvalgets arbejde forventes afsluttet inden udgangen af 2002.
· Løntilskudsordninger mv. Regeringen vil overveje mulighederne for at forenkle de nuværende løntilskudsordninger og rådighedsreglerne for kontanthjælpsmodtagere.
· Forsøg vedr. strukturelle omlægninger på ældreområdet. Regeringen og KL er enige om, at der bør åbnes mulighed for forsøg, der kan fremme strukturelle omlægninger på ældreområdet.
· Forenkling af reglerne vedr. inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. Der igangsættes et udvalgsarbejde med det formål inden den 1. januar 2004 at vurdere behovet og mulighederne for at forenkle og harmonisere reglerne vedr. inddrivelse af gæld til det offentlige. Herunder skal det vurderes, om det er anbefalelsesværdigt at samle de væsentligste bestemmelser i en fælles offentlig inddrivelseslov. Udvalget skal endvidere vurdere behovet og mulighederne for at strømline klagemulighederne.
Principper for den fremtidige statslige regulering af kommunerne
Regeringen og KL er enige om, at kommunerne skal have øget frihed til at forandre, udvikle og nytænke løsninger.
Regeringen anerkender, at muligheden for at fastlægge serviceniveauet og at prioritere mellem forskellige serviceområder er væsentlig for at kunne tilpasse opgaveløsningen til de økonomiske rammer og kommunale ønsker og behov.
KL anerkender samtidig, at samfundsmæssige hensyn, herunder hensynet til borgernes eller virksomhedernes retssikkerhed, altid vil veje tungt ved vurdering af behovet for bindende statslig regulering af kommunernes opgavevaretagelse.
Den statslige regulering bør tage udgangspunkt i, at tilrettelæggelse af organisation og arbejdsprocesser er et kommunalt ansvar, at kommunernes ressourcer skal målrettes service frem for administration, samt at evt. regler bør være letforståelige for borgere og virksomheder.
Regeringen og KL er enige om, at det forud for iværksættelsen af nye reguleringstiltag altid bør vurderes, om formålet kan nås inden for rammerne af gældende ret. Regeringen og KL er endvidere enige om, at alternativer til almindelig regulering – herunder brug af rådgivning, vejledning og dialog – generelt bør overvejes.
Fortsat fokus på regelforenkling og administrative lettelser for kommunerne
Der er enighed mellem regeringen og KL om løbende at drøfte mulighederne for fortsat regelforenkling og administrative lettelser for kommunerne. I forlængelse heraf etableres et kontaktforum på embedsmands-plan.
6. Folkeskole
Regeringen og KL er enige om, at det faglige niveau i folkeskolen skal styrkes. Der er særligt behov for at styrke elevernes færdigheder i dansk og matematik på 1. til 3. klassetrin. Der er også behov for at styrke undervisningen i historie og naturfag samt påbegynde undervisningen af fremmedsprog tidligere.
Regeringen og KL er enige om, at mere fleksible rammer for skolevirksomheden vil understøtte kommunernes mulighed for at imødegå det fremtidige demografisk betingede udgiftspres.
Der er endvidere enighed om, at kommunernes større frihedsgrader stiller krav om, at kommunerne dokumenterer udviklingen i elevernes faglige niveau og skolernes ressourceanvendelse.
Regeringen vil på den baggrund søge tilslutning til en række ændringer på folkeskoleområdet, jf. særskilt bilag. Der er enighed om, at ændringerne samlet indebærer en væsentlig forøgelse af fleksibiliteten. Forøgelsen af timetallet i dansk og matematik indfases i perioden 2003-2006. Kommunerne kompenseres særskilt for merudgifterne i 2003, som udgør 19,7 mio. kr.
Arbejdet med at styrke det faglige niveau samt stigningen i elevtallet de kommende år indebærer en særlig udfordring for den økonomiske styring og opgaveløsning i folkeskolen.
I 2003 vil der være godt 10.000 flere elever i folkeskolen end i 2002. Der er enighed om, at der i lyset af det stigende elevtal er behov for at vende den stigning i enhedsomkostningerne pr. elev, som fandt sted, da elevtallet faldt. Forudsætningen herfor er - som tilkendegivet i aftalen om kommunernes økonomi for 2000-02 - at lønudgifterne pr. elev nedbringes, hvilket i mange tilfælde kan indebære, at kommunen må ændre det ressourcetildelingsprincip, der hidtil har været anvendt.
Udgiftspresset på folkeskoleområdet øges samtidig i disse år som følge af en tendens til øget anvendelse af specialundervisning. Regeringen og KL er enige om, at der er behov for at bremse væksten i udgifterne til specialundervisning ved bl.a. at øge rummeligheden i den almindelige undervisning og ved en mere målrettet politisk og økonomisk styring af udgifterne.
Regeringen og KL er enige om at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, der skal kulegrave regler og praksis samt de pædagogiske og økonomiske kon-sekvenser af den nuværende ordning. Arbejdsgruppen skal inden udgangen af 2002 komme med forslag til dels at opnå øget rummelighed dels til modeller, der kan sikre en bedre udgiftsstyring på området., jf. bilaget.
7. Socialområdet
Der er med virkning fra 1. januar 2002 gennemført en finansieringsreform på de tunge sociale områder – det vil sige områderne for udsatte børn og unge og voksne handicappede. Finansieringsreformen har til hensigt at sikre incitamenter til en forbedret økonomisk styring, hvilket forventes at bidrage til en mere dæmpet udgiftsudvikling end hidtil set. Den fulde virkning af finansieringsreformen i forhold til kommunernes økonomi slår igennem fra 1. januar 2004, når overgangsordningen med statslig refusion på 40 pct. udløber. Det indebærer, at kommunerne overtager den fulde finansiering af udgifterne inden for grundtaksten. De økonomiske konsekvenser heraf kan være meget betydelige for den enkelte kommune
Indsatsen for udsatte børn og unge
Indsatsen for udsatte børn og unge har de seneste år været et af de hurtigst voksende udgiftsområder med årlige vækstrater på 6-7 pct. realt. Der er enighed om, at der med udsigten til et mere begrænset økonomisk råde-rum i 2003 er behov for en opbremsning af denne udgiftsudvikling. Der er enighed om, at en mere målrettet økonomisk styring er nødvendig for at bremse den hidtidige vækst.
I forlængelse heraf er der enighed om, at de senere års vækst i enhedsudgifterne bør bremses op, og at rummeligheden i de almindelige tilbud til børn og unge bør øges med henblik på at reducere behovet for anbringelser uden for hjemmet.
Der er desuden enighed mellem regeringen og KL om, at der er behov for en belysning af årsagerne til den kraftige udgiftsudvikling på området og for at opstille modeller for en bedre politisk og økonomisk styring fremover.
Der nedsættes derfor to arbejdsgrupper med deltagelse af KL og Amtsrådsforeningen, som skal analysere området nærmere for at understøtte en opbremsning af udgiftsvæksten på kort og længere sigt.
Den ene arbejdsgruppe skal foretage en kulegravning af regler og praksis i forhold til de private døgntilbud for børn, unge og voksne.
Den anden arbejdsgruppe skal gennemføre en bred analyse af den særlige støtte til børn og unge efter serviceloven, herunder komme med forslag til, hvordan man kan sikre en udvikling på området, som er både fagligt og økonomisk hensigtsmæssig. Arbejdsgruppen skal opstille modeller for en bedre politisk og økonomisk styring af området fremover.
Indsatsen for voksne handicappede
Regeringen og KL er enige om sammen med Amtsrådsforeningen at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal foretage en udredning af støtte til handicappede og mulige udviklingsscenarier inden for realistiske økonomiske rammer. Arbejdsgruppen skal bl.a. opstille en handlingsplan for handicappedes botilbud.
Ældreområdet
På længere sigt vil antallet af ældre stige kraftigt. Sammenholdt med en øget efterspørgsel som følge af den almindelige velstandsudvikling og forventningerne om mere og bedre service, er der risiko for, at udgiftspresset på ældreområdet øges. Stigningen i antallet af ældre sætter først for alvor ind efter 2010, men det er væsentligt allerede nu at sikre rammerne for, at udgiftspresset kan håndteres.
Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at det er væsentligt at undgå utilsigtede stigninger i enhedsomkostningerne. Samtidig er der enighed om, at der er gode muligheder for fortsat at udvikle kvaliteten i tilbuddene inden for de nuværende ressourcemæssige rammer. Det friere valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp samt af plejebolig understøtter dette.
Fælles ansvar
Regeringen har tilkendegivet, at der er behov for at prioritere indsatsen for de svage grupper i samfundet. Det drejer sig bl.a. om hjemløse, narkomaner, sindslidende og prostituerede. Som led i regeringens handlingsprogram Fælles Ansvar er der i perioden 2002-2005 afsat i alt 600 mio. kr. af satspuljen med henblik på at styrke indsatsen i amter og kommuner.
Videreførelse af psykiatriaftalen
Regeringen har tilkendegivet, at den vil søge tilslutning hos Folketingets partier til - i forbindelse med udmøntningen af satspuljen - at forlænge psykiatriaftalen i en ny treårig periode. Regeringen og KL er enige om, at midler, der ikke besluttes anvendt til videreførelse af driften af hidtidige aktiviteter, bør omfordeles til fordel for bl.a. børne- og ungepsykiatrien, de ikke-psykotiske patienter, kvalitetsudvikling og efteruddannelse samt udvikling af distriktspsykiatrien mv.
8. Modernisering og frit valg
Regeringen og KL er enige om at arbejde for en offentlig sektor, som baseres på borgernes frie valg, som er åben, enkel og lydhør, og som giver en høj kvalitet for pengene.
Frit valg og kvalitet
Regeringen og KL er enige om, at kravene til øget kvalitet i den kommunale service bedst indfris ved, at den statslige styring er baseret på overordnede målsætninger, der giver kommunerne frihed til tilrettelæggelse af opgavevaretagelsen og mulighed for at fastlægge niveauet for den kommunale service.
Der er også enighed om, at kvalitetsudviklingen skal sætte fokus på borgernes oplevelse af kvaliteten i de kommunale ydelser. Der er på den baggrund behov for at styrke anvendelsen af brugerundersøgelser og sammenlignelig brugerinformation på de kommunale serviceområder.
Regeringen og KL er enige om, at borgerne så vidt muligt skal have mere frihed til at vælge mellem forskellige offentlige og private servicetilbud. Der er samtidig behov for at sikre kommunerne mulighed for at styre den samlede kapacitet og de samlede udgifter i lyset af frit valg.
Der nedsættes en fælles arbejdsgruppe, som – i lyset af behovet for en hensigtsmæssig styring af de offentlige udgifter og hensynet til skat-/serviceforholdet – skal undersøge rammerne og mulighederne for frit valg på dagpasnings- og folkeskoleområdet henover kommunegrænserne. Arbejdsgruppen skal også belyse fordele og ulemper ved at give kommunerne mulighed for at øge fleksibiliteten i dagpasningstilbuddene og overveje afregningsreglerne i forbindelse med frit valg af plejebolig mv. henover kommunegrænser.
Digitalisering
Digitalisering kan bidrage til at sikre bedre service og ressourceanvendelse i kommunerne. Der er enighed om at videreføre arbejdet i det fælles Projekt Digital Forvaltning med samme finansieringsmodel som i 2002.
Der er enighed om, at der skal ske en koordinering vedr. digitale kommunikationsstandarder i stat, amter og kommuner.
Reform af budget- og regnskabssystemet
Regeringen, KL og Amtsrådsforeningen har gennemført første fase af et udvalgsarbejde vedrørende omlægninger i det kommunale budget- og regnskabssystem.
Formålet med omlægningerne i budget- og regnskabssystemet er at forbedre mulighederne for at sammenligne omkostningerne ved den kommunale produktion med private alternativer såvel som mellem kommunerne indbyrdes. Omlægningen rummer samtidig mulighed for en forbedring af den langsigtede prioritering i kommunerne.
Der er enighed om at videreføre arbejdet med omkostningsregistrering i budget- og regnskabsudvalget ud fra en fælles drøftelse af formål og indhold med udgangspunkt i den første fase af arbejdet, herunder at omlægningerne gennemføres inden for rammerne af det nuværende udgiftsbaserede system. På det førstkommende af de aftalte møder fastlægges tidsplanen for indførelse af omkostningsregistrering, og der foretages den detaljerede fastlæggelse de områder, hvorpå der skal ske omkostningsregistrering med virkning fra regnskab 2004.
I tilknytning til det eksisterende system etableres i 2003 og med virkning fra 2004 en samlet statusbalance, der omfatter både finansielle aktiver og materielle anlægsaktiver samt ejendomme og jord til videresalg. Åbningsbalance etableres pr. 1. januar 2004 svarende til staten.
Forståelse på folkeskoleområdet mellem KL og regeringen
Overordnede målsætning
Regeringen og KL er enige om, at det faglige niveau i folkeskolen skal styrkes – en række internationale undersøgelser har vist, at danske børn ikke har samme færdighedsniveau som børn fra de lande, vi normalt sammenligner os med. Der er særligt behov for at styrke elevernes færdigheder i dansk og matematik. Der er også behov for at styrke undervisningen i historie og naturfag samt påbegynde undervisningen i fremmedsprog tidligere. Regeringen og KL er enige om, at mere fleksible rammer for skolevirksomheden vil understøtte kommunernes mulighed for at imødegå det demografisk betingede udgiftspres. Regeringen og KL er endvidere enige om, at kommunernes større frihedsgrader stiller krav om, at kommunerne dokumenterer skolernes kvalitet, herunder udviklingen i elevernes faglige niveau og skolernes ressourceanvendelse. Der er enighed om, at der er behov for at udvide folkeskolens rummelighed for at stoppe væksten i specialundervisning.
Regeringen vil på den baggrund søge tilslutning fra Folketingets partier til følgende ændringer på folkeskoleområdet.
Indsats for at gøre førskolebørn mere skoleparate:
I erkendelse af at tidligere indskoling giver bedre faglige resultater skal der skabes større sammenhæng mellem børnehaven, SFO´en, børnehaveklassen og skolestarten.
For at sikre, at børnene får bedre forudsætninger for at modtage undervisning, når de begynder i første klasse, skal der arbejdes mere systematisk med sprogstimulering i børnehaven og udarbejdes bindende indholdsbestemmelser for børnehaveklassen.
For at sikre bedre sammenhæng mellem SFO og skole præciseres det, at SFO´ernes pædagogiske virksomhed er omfattet af folkeskolelovens formålsparagraf, og at skolebestyrelserne har pligt til at formulere principper for SFO'ernes virksomhed.
Flere timer i dansk og matematik
Der er behov for at styrke det faglige niveau og at hæve timetallet i dansk og matematik på 1., 2. og 3. klassetrin med hvad der svarer til 1 time (45 minutter) pr. uge ud over det nuværende vejle-dende timetal i hvert fag. Timefordelingsplanen fastlægges efter nye principper, således at der fastlægges et minimumstimetal for fagblokke (humanistisk fag, naturfag og praktisk/musiske fag) for følgende klassetrin 1. – 3. kl., 4. – 6. og 7. – 9. kl. For fagene dansk og matematik fastlægges der endvidere et samlet minimumstimetal for hvert fag fra 1. – 3. klassetrin. Det vejledende timetal for alle fag på hvert klassetrin bibeholdes. Alle timetal angives fremover som årlige timetal omregnet til klokketimer af 60 minutter.
Tidligere start på fremmedsprog
Den stigende internationalisering stiller øgede krav til elevernes kundskaber i fremmedsprog. Engelsk skal gøres obligatorisk fra 3. klasse (i dag 4. klasse). Undervisningsministeriet vil imødekomme ansøgninger om dispensation i forbindelse med tidligere start på 2. fremmedsprog med henblik på at indhente yderligere erfaringer med tilrettelæggelsen af fremmedsprogsundervisningen.
Styrkelse af naturfag og historie
Undervisningen i historie og naturfag skal styrkes. Det er blandt andet hensigten at styrke afslut-ningen af fagene i folkeskolens undervisning, således at fagene afsluttes med en obligatorisk prøve/projektopgave.
Indførelse af den faseopdelte skole
Med henblik på at tilpasse undervisningen til det enkelte barns forudsætninger og styrke det faglige niveau indføres den faseopdelte skole. En faseopdelt skole giver forøgede muligheder for at anvende holddannelse på tværs af klasser og klassetrin, lægger op til en mere målrettet brug af efteruddannelse, således at den rettes mod fagene på disse klassetrin, og forøger mulighederne for, at lærere med liniefagskompetence kommer til at undervise i deres linjefag.
Der nedsættes i den forbindelse en arbejdsgruppe med deltagelse af KL, som skal afdække de nuværende barrierer for at anvende lærerne med liniefagskompetence samt komme med forslag til en mere målrettet og fleksibel tilrettelæggelsesform for kursus – og efteruddannelsestilbud for lærere, pædagoger og ledere.
Mere fleksible rammer/regelforenkling
For at styrke fagligheden og give kommunerne bedre muligheder for at imødegå det demografiske udgiftspres sigtes der gennem regelforenklinger på at
· give bedre mulighed for holddannelse på tværs af klasser og klassetrin bl.a. via en faseopdelt skole,
· erstatte ugenormer for fagene, rammer for den ugentlige og daglige undervisningstid samt antal årlige skoledage med årsnormer for fagene,
· give mulighed for fælles skoleledelse, herunder etablering af fødeskoler som led i faseopdeling af skolerne samt tilpasse klassedannelsen hertil,
· muliggøre ”rullende skolestart”,
· fremme en mere fleksibel personaleudnyttelse, således fx at pædagoger får øget adgang til at deltage i indskolingsfasen, og de læreruddannede får øget adgang til at undervisne i børneha-veklassen,
· der åbnes mulighed for, at andre uddannede kan indgå i skolens arbejde, fx at idrætsinstruktø-rer inddrages i idrætsundervisningen. Herudover åbnes mulighed for, at kombibiblioteker kan ledes og bemandes fx af bibliotekaruddannede, alternativt at det lokale folkebibliotek vareta-ger skolebiblioteksopgaven,
· skabe mere fleksible rammer for skoledistrikter,
· skabe mulighed for at integrere dagtilbud, SFO og skole med fælles bestyrelse og fælles ledelse.
Øget fokus på skolernes output
Kommunernes større frihedsgrader modsvares af øgede krav til kommunerne om løbende at dokumentere skolernes kvalitet og ressourceanvendelse. Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af KL, der skal komme med forslag til metoder til at dokumentere skolens resultater med hensyn til elevernes tilegnelse af faglige kundskaber og færdigheder samt elevernes alsidige personlige udvikling. Arbejdsgruppen skal færdiggøre sit arbejde inden januar 2003.
Folkeskolens rummelighed
En øget anvendelse af holddannelse og lærerteam samt mere fleksibel planlægning giver bedre muligheder for at gennemføre undervisningsdifferentiering. Det er et ønske, at børnene opnår et større udbytte af undervisningen, og at en bedre styring af udgifterne på specialundervisnings området sikrer en mere effektiv ressourceudnyttelse.
For at øge skolens rummelighed og for at styre udgifterne til specialundervisning bedre nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af KL og Amtsrådsforeningen. Arbejdsgruppen skal belyse årsagerne til den kraftige udgiftsudvikling på området, herunder kulegrave regler og praksis samt de pædagogiske og økonomiske konsekvenser af den nuværende ordning. Arbejdsgruppen skal inden udgangen af 2002 komme med forslag til dels at opnå øget rummelighed dels til modeller, der kan sikre en bedre udgiftsstyring på området.
Andet
Der er behov for at understøtte, at skolerne udvikler sig og får stærkere faglige miljøer. Det kan bl.a. gøres ved at sikre, at skolerne har en tilstrækkelig størrelse, at der arbejdes med en faseopdelt skole, og at en større del af lærernes arbejdstid bruges til undervisning. Kommunerne opfordres til at vurdere, hvordan de hver især kan styrke folkeskolens kvalitet og sikre det nødvendige løft i de faglige resultater.
Der er også behov for at klargøre fordelingen af ansvaret mellem forældre, skole og det øvrige samfund for børnenes skolegang og udvikling. På den baggrund nedsættes der en arbejdsgruppe, der skal afklare og stille forslag til en klarere rollefordeling.
Indfasning
Forøgelsen af timetallet i dansk og matematik med hver 1 ugentlig time på 1. – 3. klassetrin svarende til i alt 6 ugentlige timer indfases, således at der fra skoleåret 2003/2004 gives et samlet forøget timetal på de 3 klassetrin svarende til i alt 2 ugentlige timer. Fra skoleåret 2004/2005 forøges det samlede timetal svarende til 4 ugentlige timer og fra skoleåret 2005/2006 svarende til 6 ugentlige timer. Kommunerne vil selv kunne fastsætte den nærmere fordeling af det øgede timetal på de enkelte klassetrin. Der er enighed om, at det øgede timetal i dansk og matematik ved denne indfasning alt andet lige vil indebære merudgifter på 19,7 mio. kr. i 2003, 66,9 mio. kr. i 2004, 114,1 mio. kr. i 2005 og 141,6 mio. kr. i 2006 og fremover.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
