HELSINGØR: Det var besluttet, at Helsingørs Klima- og Bæredygtighedsudvalg skulle flyve i forbindelse med en studietur til Winterswijk i Holland, men nu er det ændret til en togtur til Hamburg. Det sker på baggrund af en anbefaling fra forvaltningen samt udvalgets eget ønske om at undgå flyrejser i et ønske om at skåne miljøet. Formålet med rejsen er, at udvalget skal finde inspiration til nye tiltag på klimaområdet, skriver sn.dk.
En flyvetur til og fra Holland ville det betyde et klimaaftryk på 1.079 kilo CO2, hvorimod turen med tog tur/retur til Hamburg ville efterlade et betydeligt mindre aftryk på 580 kilo CO2. Udvalget afviser dog ikke, at de i fremtiden måske er nødt til at tage flyveren, når destinationerne er længere væk end Hamburg.
– Havde der nu været noget massivt interessant i Sydspanien, som kunne gøre os rigtig meget klogere, men hvor det ville have taget meget lang tid at komme frem med tog, så ville vi blive nødt til at revurdere vores holdning om, at vi skal køre med tog, siger formand for Klima- og Bæredygtighedsudvalget, Mette Lene Jensen (V).
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.