Helsingør dømt til at betale erstatning i byggesag

KORT NYT16. JUN 2020 11.58

HELSINGØR: Helsingør Kommune skal betale to mio. kr. plus sagsomkostninger på 200.000 kr. til ejerne af en omstridt tårnejendom. Sådan lyder det i en ny byretsdom, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Efter et længere forløb med underkendte landzonetilladelser blev en lokalplan, der ellers skulle lovliggøre det nybyggede tårn, kendt ugyldig af Naturklagenævnet i 2016. Hele byggesagsforløbet begyndte i 2006.

Tårnet er i dag taget ned, og ejerne indgik i 2018 et forlig, som betød, at kommunen betalte lidt over 4,5 mio. kr. til at dække udgifterne til nedtagningen af tårnet. Den nye sag handler udelukkende om det tab af lejeindtægter, ejerne har haft. 

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt