HEDENSTED: Hedensted Kommune har valgt nye chefer for Økonomi og for Teknik og Miljø. Dermed er den øverste ledelse igen komplet.
Ny chef for Teknik og Miljø er Ole Bladt-Hansen, der er uddannet cand. techn. soc. og kommer fra en stilling som partner i Lundgaard Konsulenterne. Inden da har han blandt andet arbejdet som kommunaldirektør og teknisk chef i Tønder Kommune og som Miljøchef i Esbjerg Kommune.
Ny chef for Økonomi er Søren D. Carlsen, der er uddannet cand. polit. og kommer fra en stilling som administrationschef på Regionshospitalet Horsens, hvor han blandt andet har bidraget til, at hospitalet blev kåret som Danmarks mest innovative offentlige virksomhed i både 2009 og 2010. Derudover har Søren D. Carlsen sin solide økonomiske erfaring fra 16 år som økonomichef i Vejle Kommune.
Begge chefer starter den 1. april. De erstatter dels chef for Teknik og Miljø Tom Laursen, som går på pension pr. 1. marts, dels Økonomichef Kim Hjorth Olsen, der fortsætter som afdelingsleder for Budget og Regnskab.
Ansøgerfeltet til de to chefstillinger var bredt og stærkt. 38 søgte om stillingen som chef for Teknik og Miljø, mens 34 søgte stillingen som økonomichef.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.