ESBJERG OG NYBORG: Der er samlet set afsat 123 mio. kr. til de to projekter.
Der er i første omgang afsat otte mio. kr. til VVM-undersøgelser af de to baner frem til 2012. Dernæst er der reserveret midler til statslige bidrag på 100 mio. til banen til Esbjerg Havn og 15 mio. kr. til banen til Nyborg Havn. Forskellen på de to beløb skyldes størrelsen på de to projekter, oplyser Danske Havne.
- De store godsmængder er i havnene. Hvis gods på jernbane skal have en fremtid, er det derfor afgørende at binde havnene bedre sammen med banenettet. Sø- og banetransport er de mest klimavenlige transportformer. Derfor ser vi også frem til at få opgraderet vejene til nogle af de øvrige havne, så godset lettere kan gå ad søvejen, siger Danske Havnes formand, borgmester i Fredericia, Uffe Steiner Jensen (S).
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.