FREDERIKSHAVN: Havnene har i årevis betalt store summer for at holde de tre gamle isbrydere, der ligger i Frederikshavn, sejlklare. Men isbryderne har ikke sejlet i årevis og er helt unødvendige.
- Der har ikke været is i de danske farvande siden 1996. I dag er skibene, der besejler Østersøen, langt større og stærkere end tidligere og selv i stand til at bryde is. Havnene har desuden selv bugser- og servicebåde med stor motorkraft, der kan holde havnene sejlbare. Isbryderne er et fortidslevn, siger Danske Havnes formand Uffe Steiner Jensen.
Forsvarsministeren nedsatte for tre år siden et udvalg, der skulle undersøge, om istjenesten var overflødig. Det er der ikke kommet noget ud af. Nu foreslår ministeriet en ny undersøgelse. Imens man undersøger, skal erhvervet hvert år betale 20 millioner kroner til beredskabet.
- Folketingets partier er enige om at fremme søtransporten af hensyn til miljøet og for at aflaste vejene for lastbiltrafik. Det er grotesk at pålægge erhvervet unødvendige omkostninger. Vi har kun et sted at sende regningen, og det er til vores kunder, siger Uffe Steiner Jensen.
Nedlæggelsen af istjenesten kræver en lovændring. Den ønsker havnene gennemført hurtigst muligt.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.