FOLKETINGET: Et lille hjørne af forsvarsforliget er en stor indrømmelse til havne og skibsfart: Isbrydning skal fremover forhandles af transportpolitikerne bag det Grønne Transportforlig. Det flyttes væk fra Forsvaret.
- Endelig ser vi en reel mulighed for, at ordningen med isbrydning ophører, som vi kender den i dag, siger formand for Danske Havne Uffe Steiner Jensen, borgmester i Fredericia.
- Ingen ønsker ordningen som den er, den er for dyr, og de, der har mindst brug for isbrydning, betaler mest.
Danmarks Rederiforening, Skibsmæglerforeningen og Danske Havne har længe forsøgt at stoppe ordningen og slippe for de ensidige ekstraudgifter, som søfart og havne pålægges. Isafgifter er konkurrenceforvridende i forhold til landevejs- og banetransport.
- Vi glæder os over, at forligspartierne har lyttet til vores argumenter. Nu ser vi frem til efterårets forhandlinger om infrastruktur, hvor isbrydningens fremtid skal diskuteres. Her vil vi minde alle om, at havne og skibe har 130 mio. kr. til gode i for meget indbetalt isafgift, siger Uffe Steiner Jensen.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.