RINGSTED: Der er lagt op til drama i den helt store stil, når byrådet i Ringsted skal afgøre, om kommunen skal have en ny kommunaldirektør. Hvis direktøren skiftes ud bliver det tredje gang på seks år, skriver DAGBLADET Ringsted.
Da Økonomiudvalget mandag aften holdt ekstraordinært møde om sagen, måtte politikerne nemlig opgive at nå til enighed. Dansk Folkepartis medlem var fraværende på grund af ferie i udlandet, og de otte tilbageværende politikere var delt lige over: Fire ønskede at indlede en personalesag og afskedige kommunaldirektør Jacob Nordby, men forslaget faldt på grund af stemmelighed.
På samme vis ønskede fire andre medlemmer at følge anbefalingerne fra den analyse, KL's konsulentvirksomhed, KLK, har udarbejdet. Anbefalingerne går blandt andet på at lade kommunens direktører indgå i et udviklingsforløb med konsulenthjælp og personlige coaches, men forslaget om at følge anbefalingerne faldt også på grund af stemmelighed. Dermed er det helt åbent, hvad der kommer til at ske i aften.
tsp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.