RINGSTED: Den er så galt fat med samarbejdet blandt Ringsted Kommunes direktører, at økonomiudvalget på sit seneste møde besluttede at iværksætte en omfattende konsulentundersøgelse, skriver Dagbladet Ringsted.
Undersøgelsen skal blandt andet kortlægge ledelses- og samarbejdskulturen, og langt over 100 politikere, ledere og ansatte skal interviewes. Et centralt stridspunkt har været, om undersøgelsen skal munde ud i vurderinger af navngivne ledere, herunder ikke mindst kommunaldirektør Jacob Nordby, men det var der ikke flertal for i økonomiudvalget.
Anledningen til analysen er ikke mindst socialdirektør Lisbet Overvads sygemelding efter en konfrontation med kommunaldirektøren i december, og på mandag skal byrådet tage stilling til en fratrædelsesaftale for Lisbet Overvad.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.