HALSNÆS: I et forsøg på at forhindre en folkepensionist i at skrive klagebreve og sure debatindlæg har Halsnæs Kommune kontaktet Nordsjællands Politi for at få udstedt et polititilhold mod borgeren for injurier og æreskrænkelse.
Vicekommunaldirektør Finn Gaarskjær blev så træt af at se sig selv og kommunens ansatte hængt ud i personligt stilede breve og debatindlæg, at han til sidst lod en jurist tage affære. Polititilholdet er dog blevet pure afvist af politiet, der ikke mener, at grundlaget er godt nok.
- Skriverierne har nået et niveau, hvor andre borgeres mulighed for at komme i kontakt med os kommer i fare, siger Gaarskjær til Frederiksborg Amts Avis.
- Det her har jeg aldrig hørt om. Det lyder jo helt vildt, siger lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing, og peger på, at det er enhver borgers grundlæggende ret at kunne komme i kontakt med sin egen kommune.
Halsnæs har tidligere ageret proaktivt for at få stoppet en såkaldt hadeside på Facebook - se relateret artikel.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.