Regeringen ønsker en ny læreruddannelse i samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler
29. AUG 2008 10.30
Regeringens arbejdsgruppe for supplerende læreruddannelser har nu færdiggjort sin rapport, som offentliggøres i dag.
Arbejdsgruppen anbefaler, at der opstilles en række konkrete krav til supplerende læreruddannelser. Kravene fremgår af rapportens konklusion og vedrører:
- Undervisningskompetence
- Samarbejde og arbejdsdeling
- Sporskifte og fleksibilitet
- Udbud og dimensionering
- Samfundsøkonomiske konsekvenser
Regeringen kan som udgangspunkt tilslutte sig disse krav og anbefalinger, oplyser undervisningsminister Bertel Haarder.
Arbejdsgruppen opstiller endvidere en række mulige modeller for supplerende læreruddannelser.
Det fremgår af regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund fra efteråret 2007, at der skal etableres supplerende læreruddannelser:
- Interessen for lærerfaget skal styrkes ved etableringen af supplerende læreruddannelser, der, afhængig af den enkelte studerendes valg, kan føre til job i folkeskolen eller i gymnasiet. Den nuværende struktur med henholdsvis universiteter og professionshøjskoler fastholdes, men der åbnes for, at professionshøjskoler og universiteter kan gå sammen om udviklingen af nye uddannelser på lærerområdet, der fagligt skal godkendes af Akkrediteringsrådet.
Regeringen ønsker at åbne for supplerende læreruddannelser for at øge rekrutterings-grundlaget til læreruddannelsen og tiltrække flere studerende, som ellers ikke ville have taget en læreruddannelse. Uddannelserne vil således kunne medvirke til at øge den samlede søgning til læreruddannelsen, som de seneste år har været faldende.
3+1
På dette grundlag er det regeringens holdning, at supplerende læreruddannelser mest hensigtsmæssigt kan udbydes efter en "3+1-model". Modellen omfatter en 3-årig bacheloruddannelse på universiteterne, der efterfølges af en 1-årig overbygning på professionshøjskolerne, hvis den studerende ønsker at blive folkeskolelærer. Ønsker den studerende at blive gymnasielærer, kan det ske ved at fortsætte på universitetet og tage den efterfølgende kandidatuddannelse.
- Vi skal tiltrække nogle af de mange, som begynder på universitetet, fordi "det gør man", til lærergerningen. Nu lægger vi op til en ordning, hvor man efter en bachelorgrad kan blive lærer på et år eller gymnasielærer på to år. Det sidste år til folkeskolelærer skal tages på en professionshøjskole, så den studerende får den tætte kobling til praksis og didaktik - altså viden om, hvordan små børn opnår færdigheder - som er helt afgørende, når man skal lære fra sig."
Arbejdsgruppen anbefaler, at der opstilles en række konkrete krav til supplerende læreruddannelser. Kravene fremgår af rapportens konklusion og vedrører:
- Undervisningskompetence
- Samarbejde og arbejdsdeling
- Sporskifte og fleksibilitet
- Udbud og dimensionering
- Samfundsøkonomiske konsekvenser
Regeringen kan som udgangspunkt tilslutte sig disse krav og anbefalinger, oplyser undervisningsminister Bertel Haarder.
Arbejdsgruppen opstiller endvidere en række mulige modeller for supplerende læreruddannelser.
Det fremgår af regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund fra efteråret 2007, at der skal etableres supplerende læreruddannelser:
- Interessen for lærerfaget skal styrkes ved etableringen af supplerende læreruddannelser, der, afhængig af den enkelte studerendes valg, kan føre til job i folkeskolen eller i gymnasiet. Den nuværende struktur med henholdsvis universiteter og professionshøjskoler fastholdes, men der åbnes for, at professionshøjskoler og universiteter kan gå sammen om udviklingen af nye uddannelser på lærerområdet, der fagligt skal godkendes af Akkrediteringsrådet.
Regeringen ønsker at åbne for supplerende læreruddannelser for at øge rekrutterings-grundlaget til læreruddannelsen og tiltrække flere studerende, som ellers ikke ville have taget en læreruddannelse. Uddannelserne vil således kunne medvirke til at øge den samlede søgning til læreruddannelsen, som de seneste år har været faldende.
3+1
På dette grundlag er det regeringens holdning, at supplerende læreruddannelser mest hensigtsmæssigt kan udbydes efter en "3+1-model". Modellen omfatter en 3-årig bacheloruddannelse på universiteterne, der efterfølges af en 1-årig overbygning på professionshøjskolerne, hvis den studerende ønsker at blive folkeskolelærer. Ønsker den studerende at blive gymnasielærer, kan det ske ved at fortsætte på universitetet og tage den efterfølgende kandidatuddannelse.
- Vi skal tiltrække nogle af de mange, som begynder på universitetet, fordi "det gør man", til lærergerningen. Nu lægger vi op til en ordning, hvor man efter en bachelorgrad kan blive lærer på et år eller gymnasielærer på to år. Det sidste år til folkeskolelærer skal tages på en professionshøjskole, så den studerende får den tætte kobling til praksis og didaktik - altså viden om, hvordan små børn opnår færdigheder - som er helt afgørende, når man skal lære fra sig."
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
