Tidligere kulturminister Bertel Haarder (V) bliver udnævnt til generalkonsul i Flensborg, oplyser udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). Bertel Haarder afløser den nuværende generalkonsul Henrik Becker-Christensen, der tiltrådte i 1998. Becker-Christensen kom fra en stilling som leder af Institut for Grænseforskning og fortsætter i Udenrigsministeriets tjeneste.
- Bertel Haarder har med sit indgående kendskab til politik, kultur, skole, højskole, sprog og kirke samt ikke mindst en livslang interesse for det dansk-tyske grænseland og dets mindretal, helt særlige forudsætninger for at løfte opgaven som Danmarks officielle repræsentant i Flensborg fra 1. september 2017, lyder det fra Samuelsen.
27-årige Morten Dahlin (V) overtager Haarders (V) plads på tinge, oplyser TV 2 Øst. Morten Dahlin sidder i byrådet i Greve og er desuden tidligere formand i Venstres Ungdom.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.