
Af Knud Abildtrup
Det er ganske få kommuner, som ændrer på deres grundskyldspromille for skatteåret 2012 i forhold til 2011.
Norddjurs, der også hævede selve udskrivningsprocenten, har valgt at øge grundskyldspromillen fra 33,23 til lovens maksimum på 34 promille. Der er syv kommuner på lovens højeste mulighed: København, Halsnæs, Sydjurs, Norddjurs, Odsherred, Fanø og Læsø.
Måske en tanke værd, at flere af kommunerne tæller masser af sommerhuse, hvis ejere bor andre steder ...
Også i Furesø er grundskyldspromillen ændret. Her opkræves boligejerne i den del af kommunen, der tidligere var Værløse, en lavere promille end de gamle Farum-borgere. Promillerne er henholdsvis 21,5 og 28,5. Det bliver samlet set 25,00 - mod 24,46 i 2011.
Landets kommuner opkræver samlet grundskyld for ca. 9 mia. kr. i 2012. Det svarer til omkring 5.400 kr. for hver eneste ejerbolig. Det er et gennemsnit for samtlige huse, ejerlejligheder og fritidshuse. Det viser Realkreditrådets beregninger af den kommunale grundskyld.
Der betales mest i grundskyld for en ejerbolig i Rudersdal i 2012 med gennemsnitligt 14.300 kr. Hørsholm, Dragør og Albertslund er også blandt de kommuner, som ligger i toppen, når det handler om, hvad der skal betales i grundskyld pr. ejerbolig i 2012. Grundskylden pr. ejerbolig i 2012 ligger lavest i Vesthimmerland kommune med 2.150 kr.
Foto fra Fjellerup Strand, Norddjurs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.