
NORDJYLLAND: Hermed er rammerne for arbejdet med Aalborg Universitetshospital fastlagt, og regionen kan arbejde videre med planerne for det nye hospital.
- Det er godt for Nordjylland, at vi nu er nået så langt, og jeg synes, det dejligt at være nordjyde i dag. Det har været en lang proces at nå hertil, og der er mange i regionen, som har arbejdet hårdt for, at det skulle lykkes at få alle pengene til det nye universitetshospital, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S).
Aalborg Universitetshospital bliver et 134.500 m2 stort hospitalskompleks. Projektet indebærer en samling af de fleste af funktionerne fra Aalborg Sygehus Nord og Syd. De nyeste bygninger på Aalborg Sygehus Syd skal dog fortsat bruges en årrække, idet der bl.a. skal være ambulante funktioner i Medicinerhuset og Onkologibygningen.
- En af visionerne for Aalborg Universitetshospital er, at det er patientens behov og det sammenhængende patientforløb, som er omdrejningspunktet for behandlingen på hospitalet. Vi glæder os derfor til at få moderne og robuste bygninger, der både understøtter patientbehandlinger og tilbyder medarbejdere et godt arbejdsmiljø, fortæller Ulla Astman
Region Nordjylland holder i øjeblikket en projektkonkurrence om Aalborg Universitetshospital. Der er seks deltagende konsortier, som fredag den 13. januar 2012 kl. 14 har afleveret deres konkurrenceforslag. I marts udpeges op til tre projekter, der går videre til en forhandlingsrunde i foråret. Vinderen af konkurrencen offentliggøres efter regionsrådsmødet i juni 2012. Vinderen tegner Aalborg Universitetshospital og er totalrådgiver på projektet.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.