GRIBSKOV: Når borgerne i Gribskov Kommune går til stemmeurnerne den 1. november, er det ikke kun de voksne, der får lov at være med. Alle børn også kan få lov at lægge en stemme på det parti, som netop de ønsker, oplyser kommunen. Formålet med børnevalget er at gøre børnene nysgerrige på demokratiet, fortæller kommunaldirektør Sascha Volmer Sørensen:
- Jeg håber, at det kan være med til at starte en snak i familierne om, hvad det vil sige at stemme og tage del i demokratiet. Vi synes det er en rigtig sjov og hyggelig måde at inddrage børnene, og hvis det bliver en succes, kan vi måske gøre endnu mere ud af det næste gang, der er valg.
For ikke at skabe forvirring i forhold til det rigtige valg, vil der ikke blive lavet fortrykte stemmesedler til børnevalget. I stedet skal børnene medbringe en udfyldt seddel hjemmefra. Der vil dog også være lidt papir og skriveredskaber ved stemmekasserne. Resultatet forventes klar den 3. november, og det vil blive offentliggjort på kommunens facebookside.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.