Gladsaxe har held med indsats mod overvægt hos børn

KORT NYT24. JAN 2020 14.15

GLADSAXE: Andelen af overvægtige børn var for nogle år siden højere i Gladsaxe Kommune end i resten af landet. Men det har ændret sig. Siden 2006 er andelen af overvægtige børn i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen i Gladsaxe Kommune faldet med 42 pct. i gennemsnit frem mod 2019, skriver kommunen.

Faldet har betydet, at det nu er 15 pct. af eleverne fra 0. til 9. klasse, der er overvægtige, mens det ifølge Sundhedsstyrelsen på landsplan er 16 pct. At det er lykkedes for Gladsaxe Kommune at komme under landsgennemsnittet, skyldes blandt andet, at alle folkeskoleelever med overvægt siden 2014 har fået tilbudt mindfulnesskurser, skriver Berlingske.

- Børnene får en værktøjskasse til at håndtere deres følelser, når de er kede af det eller helt fyldt op af krav, stress eller tankemylder. På holdene skaber vi et frirum, hvor børnene får plads til at udvikle sig, og det gør, at børnene får styrket deres mentale trivsel, så de kan mestre hverdagen på en ny måde. Vi har et stort fokus på børnenes vejrtrækning, som øger koncentrationsevnen og selvværdet, og det har en positiv påvirkning på flere områder, blandt andet vægttab, siger kursets forebyggelses- og trivselscoach, Heidie Graversen.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev