Gladsaxe frygter lovændring vil ødelægge madordning

GLADSAXE: Ordningen fungerer, fordi kommunen allerede i 2005 startede med blandt andet at spørge forældrene, udarbejde mad- og måltidspolitik, ombygge køkkener og uddanne køkkenpersonale, inden ordningen gik i luften.

Gladsaxe Kommunes madordning var fire år undervejs, mens de kommuner, som fik ordningen påtvungen, kun fik et år til at gennemføre den. I Gladsaxe er man overbeviste om, at det er den gode planlægning og prioriteringen af kvalitetsmad, der gør, at ordningen er blevet en succes.

Det overrasker derfor ikke folkene bag madordningen i Gladsaxe, at forældrene protesterer i de kommuner, der har været tvunget til at gennemføre discount-ordninger.

Bekymrende debat
Derfor bekymrer de seneste dages debat om landets madordninger også viceborgmester og formand for Børne- og Undervisningsudvalget Trine Græse (S). Hun frygter, at det succesfulde og velfungerende projekt bliver ødelagt af, at forældre i enkelte kommuner er utilfredse med madordninger, som er hastet igennem på grund af et lovkrav.

- I Gladsaxe er forældre og børn glade for den mad, der bliver serveret. Vi er beviset på, at det kan lade sig gøre at gennemføre en god madordning. Derfor er vigtigt for os, at den utilfredshed, der er andre steder, ikke kommer til at resultere i en lovændring, der vil ødelægge vores ordning, siger Trine Græse.

Kommunerne skal kunne vælge til og fra
I Gladsaxe Kommune er man især bekymret over, at den enkelte forælder får ret til at vælge til eller fra. Så hvis politikerne på Christiansborg ikke tør holde stand, foretrækker Gladsaxe, at det bliver op til den enkelte kommune, og ikke den enkelte forælder, om mad i børnehaverne skal være frit valg.

- Jeg er overbevist om, at det ikke er ret mange forældre i Gladsaxe, der vil fravælge maden til deres børn. Alligevel ønsker jeg, at maden skal være en del af det samlede tilbud. Jeg kan ikke forstå, at nogle kan forsvare, at der kan sidde 1-2 børn, som bliver holdt uden for det fællesskab som et måltid er, siger Trine Græse.

Glade børn og forældre
- Vuggestuebørn har altid fået mad serveret i Gladsaxe, og det har ikke været noget problem for nogen. Derfor er det vigtigt at holde fokus på, at de fleste af de protesterende forældre er utilfredse med kvaliteten af maden og ikke med ordningen i sig selv. Derfor er det her, der skal sættes ind, og det kræver et grundigt forarbejde. Hvis lovgiverne pludselig finder på at give den enkelte forælder ret til selv at bestemme, så er vi en række kommuner og forældre, som bliver tvunget til at vinke farvel til velfungerende madordninger, som det har kostet masser af ressourcer at opbygge. For Gladsaxe er ikke alene. Der er flere kommuner, som i årevis har tilbudt mad til deres børnehavebørn uden problemer, siger Trine Græse.

93 procent ønskede mad i børnehaven
Madordningen i Gladsaxe er blevet til med afsæt i en ambitiøs sundhedspolitik og med stor opbakning blandt forældrene. I en brugerundersøgelse blev børnehaveforældrene i efteråret 2006 spurgt, om deres holdning til en generel madordning. Resultatet var overraskende klart. Hele 93 procent af de adspurgte forældre mente, at en madordning for børnehavebørnene ville være en god ide, og 78 procent var villige til at betale for det.

Der blev i undersøgelsen også spurgt til, om forældrene ønskede en fælles kommunal model, hvor maden er en del af det samlede tilbud, eller om de ønskede en model med frit valg for de enkelte forældre. Kun 17 procent af forældrene ønskede frit valg.

Koster kommunen fem millioner årligt
Gladsaxe Kommune har brugt godt 15 millioner kroner på at renovere, ombygge og etablere nye køkkener i kommunens i alt 65 børnehuse, samt bygge et særligt centralkøkken, der leverer mad til de ti små børnehaver, hvor det ikke er muligt at indrette køkken. Derudover koster det 13 millioner kroner om året at give børnehavebørnene et sundt hjemmelavet måltid mad dagligt. Nogle af pengene kommer fra øget forældrebetaling, men kommunen har også selv måttet poste en stor pose penge i projektet.

Køkkenmedarbejderne er blevet særligt uddannet i at lave mad til børn, og Gladsaxe har satset på at få måltiderne integreret som en del af det pædagogiske arbejde i institutionerne. Pædagoger har nemlig særlige sundhedspædagogiske kompetencer, og de kan derfor bidrage til at få børnene til at smage på ny mad.

- Det er klart at køkkenmedarbejderne, der fremstiller maden skal vide noget om børnemad. Det vigtige er ikke, om det er varmt eller koldt, men at næringsindholdet er korrekt. Derudover er det vigtigt, at maden er indbydende og at børnene vil spise det. For hvis børnene ikke vil spise maden, så er det lige meget, hvor sund, den er, siger Trine Græse.

Hjemmelavet mad af gode råvarer
Det har hele tiden været hensigten, at give børnene den bedst mulige madoplevelse. Derfor anbefaler kommunen, at børnenes mad er lavet af gode råvarer og til dels er økologisk.

Når maden bliver lavet i selve institutionen, får børnene del i hele madoplevelsen. Duften af maden, der bliver tilberedt, giver tryghed og gode sanseindtryk for børnene. Fra vuggestuernes madordning har det i øvrigt vist sig, at når alle børn får serveret samme ret, præger børnene hinanden til, at turde nye og anderledes smagsoplevelser.

tj