
HERNING / HORSENS: De første etaper af Giro d'Italia, der køres i Herning og Horsens, giver alene en turismeindtægt på op mod 170 mio. kr. Især den vigtige danske kystturisme får et boost, vurderer Dansk Erhverv.
Dansk Erhvervs beregninger viser, at Giro d'Italia på dansk jord kan skabe en ekstra turismeomsætning for op mod 170 mio. kr. Yderligere bliver Giro d'Italia fulgt af 350 mio. mennesker på tv - og hvis bare én procent af dem efterfølgende tager en weekendtur på hotel eller en uge i feriehus i Danmark, giver det turismeindtægter for ca. 8,4 mia. kr.
- På den lidt længere bane er en event som Giro'en med til at øge kendskabet til Danmark og styrke det danske brand - og derfor støtter Dansk Erhverv det store arbejde både lokalt og nationalt med at tiltrække flere store events til Danmark, siger markedsdirektør i Dansk Erhverv, Mette Feifer.
- Hovedparten af dansk turisme udgøres af den såkaldte kystturisme uden for storbyerne, og en sportsbegivenhed som Giro d'Italia giver et betydeligt brandingmæssigt boost til kystturismen med fokus på naturoplevelser, de smukke landskaber og en aktiv ferie.
Feriehusudlejere, campingpladser m.fl. i det midtjyske har været meget aktive med hensyn til at tiltrække Giro d'Italia-turister ved at lave tilpassede overnatningspakker, særlige tilbud og ved at sponsere og være en del af hele karavanen omkring det store cykelløb.
ka
.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.