Det lykkedes tilmed Jesper Bach at samle 23 af 25 folkevalgte bag budgetforslaget.
Jesper Bach kaldte under budgetdebatten kommunens største problem, at der hvert år skal betales 210 millioner kroner i renter og afdrag, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Han kaldte budgettet for robust, men tilføjede, at det var en sandhed med modifikationer.
- Vi lever nemlig fortsat delvist af indtægter fra jordsalg og frigørelse af deponerede midler. Disse indtægter ophører i en ikke al for fjern fremtid, fastslog Jesper Bach.
Socialdemokraternes gruppeformand, Lisbeth Lykke Harsvik, kaldte kommunens gældsbyrde for en møllesten om halsen.
- Og vores problemer er ikke blevet mindre af, at vi har stået med et umådeligt dårligt budget fra sidste år, hvor besparelserne ramte i flæng, og hvor man ikke satte skatten op. Det kunne vi have gjort kvit og frit, nøjagtigt som S og SF pegede på, sagde Lisbeth Lykke Harsvik blandt andet.
Hun slog fast, at Furesø Kommune nu er kommet over sine første børnesygdomme og på vej mod en mere sikker drift end tidligere.
Susanne Mortensen (K) erkendte, at skattestigningen på 0,5 procentpoint havde været svær at sluge, men hun glædede sig over, at der var sat flueben ved Budget 2008, så politikerne kunne få gang i visionsprocessen.
Helene Lund (SF) skiftevis skældte indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ud eller roste Jesper Bach.
- Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen savner al anstændighed, når det gælder opfyldelse af Furesø-aftalen. Men det glæder mig, at Jesper Bach med dette forlig er trådt i karakter - især overfor sine egne, sagde Helene Lund.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.