'Frivillighedens velfærdssamfund '

Af Paul Hegedahl

Knud Aarup:
'Frivillighedens velfærdssamfund';
Frydenlund, København 2010.
236 s., hft., 15 x 22 cm., omfattende litt.liste, noter.
Kr. 269,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-7887-870-0.

'Hen over julen sad jeg og skrev i en lejlighed i Berlin. Den ligger på Apostel Paulus Strasse meget tæt på Rathaus Schöneberg, hvor Kennedy holdt sin 'Ich bin ein Berliner'-tale. Når vi gik tur ned ad Apostel Paulus Strasse og passerede Martin Luther Strasse, kom vi til en park, hvor der ligger et bibliotek: Thomas-Dehler-Bibliothek. Her kan man ved indgangen læse en lille plakat, som fortæller om, hvordan biblioteket nu på 7. år er drevet af frivillige. På tysk hedder frivilligt arbejde 'ehrenamtliche Arbeit'. Direkte oversat betyder det 'æreshverv'. Jeg er lidt forelsket i det tyske ord, fordi det i sig rummer to elementer, som det danske ord 'frivillig' ikke har. For det første, at det er en ære at få lov til at bidrage til samfundet - til fællesskabet - uden at skulle have noget for det. For det andet ligger der også i ordet en henvisning til, at der er tale om et hverv, dvs. noget betroet. Det er derfor min opfattelse, at det tyske ord langt mere nærmer sig den form for frivillighed, som jeg mener, kommer til at være bærende i et frivillighedens velfærdssamfund; men det kan læserne jo selv vurdere, når de har læst bogen.'
- Knud Aarup, 'Frivillighedens velfærdssamfund'

Ifølge en undersøgelse offentliggjort i Berlingske Tidende 4. oktober 2010: Lars Erik Skovgaard: 'Offentligt forbrug sætter verdensrekord' topper Danmark som det land, der har det største offentlige forbrug. Den er baseret på OECD's opgørelse af offentligt forbrug i pct. af BNP i 39 lande samt Finansministeriets budgetoversigt 2, august 2010. Det offentlige forbrug i Danmark, lønninger, køb af varer og andre ydelser, udgør 30 pct. af bruttonationalproduktet. (På andenpladsen ligger Holland og Sverige indtager tredjepladsen). Hertil kommer så udgifterne til pensioner, dagpenge og andre overførsler til personer, som står uden for arbejdsmarkedet - lægges disse udgifter til det nævnte offentlige forbrug, er de samlede offentlige udgifter i Danmark tæt på 50 pct. af bruttonationalproduktet. Ifølge den nævnte artikel er væksten fortsat høj.

På trods af de midler, der anvendes på det offentlige forbrug, er utilfredsheden med de opnåede resultater udpræget. Den førte politik og den fremtidige udvikling er modstridende og uklar. Det er på tide, der bliver etableret en tænkepause - og at den bliver brugt til at skifte spor til nutidens samfund og muligheder. Der er kommet nye former for erkendelse, der kan medvirke til dette nysyn, bl.a. social kapital-begrebet, hvor det danske samfund fortsat - endnu - besidder nogle styrker (se fx: http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=46242&s=social%20kapital).

Denne bog, 'Frivillighedens velfærdssamfund', er en vigtig bog, der kan være med til at skabe et nyt og konstruktivt perspektiv i den i dag fastlåste diskussion om det fremtidige danske velfærdssamfund. Netop velfærdssamfundet er en afgørende faktor i såvel den danske identitet som for at få tilværelsen både på og uden for arbejdsmarkedet til at fungere både menneskeligt og fleksibelt. Imidlertid er den danske velfærdsmodel - og dermed landets kerneværdier: ligheden og den gensidige tillid truet og kørt fast. Det skyldes ikke alene den øjeblikkelige finansielle krise - som har forstærket denne nedsmeltning. Det har stået på i mange år, forstærket af snævre partitaktiske hensyn.

Som forfatteren, Knud Aarup, skriver: 'Det er nødvendigt at nytænke velfærdssamfundet. Den kommunale sektor har ikke formået at være tilstrækkelig åben over for de frivillige og de værdier, de kan tilføre. Man kan inddrage frivillige og erstatte fagprofessionelle med frivillige, så der frigøres ressourcer. Det skal ske ved at flytte varetagelsen af konkrete velfærdsopgaver fra det offentlige tilbage i civilsamfundet og privatlivssfæren, men vel at mærke kun til dem, som har ressourcer. Det handler om at genskabe balancen mellem rettigheder og pligter i samfundet.' Han taler om den kommunale sektor - og det er jo også der resultaterne af indsatsen ses, men den styres jo i stadig højere grad af forskellige former for indgreb fra den nationale politiks niveau.

Tre afgørende ændringer
Knud Aarup plæderer for, at vi i det danske samfund, det danske velfærdssamfund, sammen gennemfører tre afgørende ændringer fra situationen her og nu:

1. Et større frivilligt engagement.

2. Vi skal alle i langt højere grad påtage os en forpligtelse for det fælles samfund.

3. Vi skal bruge flere ressourcer på at hjælpe og støtte den dårligst stillede sjettedel
af befolkningen, både uddannelsesmæssigt, sundhedsmæssigt, arbejdsmæssigt,
kulturelt og økonomisk.

Bogens indhold
Ud over forfatterens forord, litteraturhenvisninger og noter har bogen ni kapitler:

Kapitel 1. Frivillighedens velfærdssamfund
Bl.a. visionen om en ny retning; mangedobling af frivillig indsats og personligt
Engagement og 'ja, vi kan - med lokal forankring.

Kapitel 2. Dette kan ikke blive ved med at gå!
Bl.a. grænser for offentlig vækst; er livet et kommunalt anliggende?

Kapitel 3. Med Alexander til fodbold - om frivilligheden i Danmark
Bl.a. der arbejdes frivilligt som aldrig før; der er basis for større frivillighed.

Kapitel 4. Hvad er min ret, og hvad er min pligt?
Bl.a. mod en ny grænsedragning, genopdagelsen af det civile samfund;
flytning af opgaver mellem samfundssfærerne; et moralsk-etisk paradigmeskift.

Kapitel 5. Social kapital som velfærdspotentiale
Bl.a. social kapital som velfærdspotentiale.

Kapitel 6. Frivillighedens velfærdssamfund i praksis
Bl.a. de gode eksempler; frivillige som supplement og erstatning; øget egendeltagelse -
øget brug af familie og netværk; nye problemer, som skal løses.

Kapitel 7. Social tryghed og trivsel - et nyt fokus i social- og arbejdsmarkedspolitikken
Bl.a. uligheden vokser, rør ved mig - eller lad mig være; helhed og sammenhæng -
Bistandsloven 'revisited' en ny social tryghed for de svageste.

Kapitel 8. Hvordan kommer vi i gang?
Bl.a. større fokus på frivillighed i kommunerne; de selvejende institutioner sættes fri;
større fokus på velfærdsinnovation; socialøkonomiske virksomheder - en del af svaret.

Kapitel 9. Mod en ny optimisme
Bl.a. frivillighedens velfærdssamfund er løsningen; samfundsborgeren ønsker at engagere
sig; vi skal have de faglige organisationer med; vi skal skabe den politiske realisme.

Det gælder om at finde den rette balance
I kapitel 4, som er meget centralt i argumentationen, tales bl.a. om det civile samfund og om dets rolle, der er at være bindeled mellem privatlivssfæren og den politiske offentlighed ved, at man i civilsamfundet organiserer bevægelser og foreninger omkring sociale problemer: 'Det er gennem de netværk af sammenslutninger, at civilsamfundet kan formidle problemløsende diskurser spørgsmål af almen interesse ind i politisk offentlighed. Disse netværk er kendetegnet ved at være åbne og egalitære, og dermed afspejler de lighedsforudsætninger i livsverden. Denne afgrænsning fremhæver det relationelle aspekt mellem civilsamfundet og samfundets statslige og økonomiske institutioner. Den betoner det demokratiske og egalitære i de netværk, som udvikles i det civile samfund. Habermas taler derfor også om, at staten kan kolonisere det civile samfund og dermed sætte sig på de ellers uafhængige og frie netværk.'

Og forfatteren understreger, at balancen mellem pligt og ret især har at gøre med, hvor ansvaret for omsorgen er forankret, og at det igen hænger sammen med, om der stadig i familien og i naboskabet er ressourcer til at løse opgaverne. Han skriver: 'Det er som om at det, man kalder det civile samfund, er blevet mere fraværende i løsningen af de samfundsmæssige opgaver.' Og det bliver der så argumenteret overbevisende for, hvordan det kan bringes ind i virkeligheden igen.

Der er brug for et paradigmeskift i forhold til vores opfattelse af rettigheder og pligter i velfærdssamfundet. Vi skal som samfundsborgere i højere grad påtage os en forpligtelse overfor det fælles samfund. Denne ansvarsfølelse er igennem de senere årtier forsvundet og vi er i stigende grad blevet kunder i velfærdssamfundet frem for ansvarlige samfundsborgere. Det understreges, at når flere velfærdsopgaver og mere ansvar lægges over til borgerne og civilsamfundet er det samtidig vigtigt at indsatsen for de svageste i samfundet intensiveres, da det ellers ville skabe et endnu mere ulige samfund.

Man kan vel spekulere over, om denne 'kundeopfattelse' er kommet snigende på grund af de politiske partiers mange mere eller mindre skjulte forsøg på at 'lokke kunder ind i butikken'?

Det er nu, der skal tænkes på nye måder
Som nævnt er velfærdsdiskussionen er eksploderet. Finanskrisens betydning for samfundsøkonomien og for muligheden for at finansiere velfærdssamfundet har givet anledning til angreb fra alle sider af det politiske spektrum. Samtidig med den problematiske økonomiske situation, er det velkendt, at der indenfor en nær fremtid vil komme til at mangle arbejdskraft i den offentlige sektor, når de store generationer går på pension. En fremskrivning med udgangspunkt i alderssammensætningen af de offentligt ansatte viser, at der om fem år vil mangle 45.000 medarbejdere og om 10 år 80.000 medarbejdere.

Det virker imidlertid, som om ingen af de, der står med ansvaret for, hvordan fremtidens samfund kommer til at se ud, forholder sig til de reelle udfordringer. Og her skal der stilfærdigt gøres opmærksom på, at disse mennesker selv har ønsket ansvaret og kæmpet mere eller mindre seriøst for at få det overdraget. Forfatteren af denne bog har ret, når han klart og tydeligt peger på, at det overordnede hensyn til samfundets vel i alt for mange tilfælde bliver tilsidesat af det, som man kun kan betegne som partitaktiske hensyn - og til en alt for enkeltsporet opfattelse. Som han skriver: 'Alle tænkelige eksperter fra OECD til hjemlige økonomiprofessorer er på banen og advarer mod den nuværende udvikling. - - - Velfærdssamfundet er til debat som aldrig tidligere, men ingen vil rigtig gå til biddet og forholde sig til udfordringerne for ikke at skræmme vælgerkorpset.' En anden mulighed er desværre, at de ikke kan overse udfordringerne og behovet for nytænkning, men forbliver fastlåste i tidligere tiders ideologi.

Det frivillige engagements potentiale er undervurderet
Her kommer et overbevisende bud på nytænkning ud fra forudsætningen om, at de værdier, som det frivillige engagement bidrager med og potentielt kan bidrage med i forhold til de offentlige velfærdsydelser, er voldsomt undervurderede i Danmark. Den kommunale sektor har ikke formået at være tilstrækkelig åben over for de frivillige og de værdier, de kan tilføre. Bogen giver en lang række eksempler på hvordan man konkret kan inddrage frivillige og erstatte fagprofessionelle med frivillige, så der frigøres de nødvendige resurser.

Knud Aarup nævner fem måder, der kan løse arbejdskraftproblemet i velfærdssamfundet:

• Frivillige som supplement
• Frivillige som erstatning
• Øget egenindsats
• Selvorganisering som erstatning
• Brug af unge i velfærdstjeneste

Disse indsatser vil kunne anvendes i forskelligt omfang i forskellige dele af velfærdssamfundets institutioner, mv. På nogle områder fx daginstitutionsområdet vil de frivillige bedst kunne fungere som et supplement til ansatte, mens de frivillige kunne erstatte ansatte på f.eks. ungdomsskoleområdet og fungere som mentorer eller vejledere. Ligeledes kunne frivillige fungere som støtte/kontaktpersoner for lettere handicappede.

Et meget markant forslag er, at alle unge under 25 år skal aftjene fire måneders samfundstjeneste i en af velfærdens institutioner - også på områder, hvor man i dag ikke inddrager frivillige. Bl.a. daginstitutionsområdet, i skolerne og på dele af erhvervs- og ungdomsuddannelserne. Det vil give fagpersonerne mere tid til at varetage de opgaver, der er uddannet til. Dette kræver at lovmæssige barrierer bliver fjernet og en større åbenhed i det offentlige i forhold til at inddrage frivillige. Tanken er at der oprettes 15.000-20.000 særlige stillinger i offentlige institutioner eller projekter, der årligt besættes på skift af 3 unge. Dette betyder ekstra hænder til de trængte institutioner, og samtidig skal det give de unge større forståelse og ansvarsfølelse overfor velfærdssamfundet. De unge modtager løn svarende til SU for deres indsats. De typisk jobs for de unge i velfærdstjeneste kunne være at sørge for en times motion for skolebørn hver morgen, at gå til hånde for pædagoger i daginstitutioner eller i belastede boligområder.

Kombination af flere forslag
Her på dknyt.dk har vi for kort tid siden anmeldt bogen: Ebbe Berg: 'Seniorfolk - der er brug for os' (se
http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=50897&kat=27), der viser, hvorledes seniorerne i samfundet kan deltage i det frivillige arbejde. Der er altså fra flere sider nu en bevægelse i gang mod et nyt syn på frivillighedens velfærdssamfund, og hvordan oversete ressourcer kan anvendes til at skabe et bedre samfund for os alle - herunder også de, der yder det frivillige arbejde. Man kan kun opfordre de to forfattere, Ebbe Berg og Knud Aarup til at kombinere tankerne og indsatsen, så f.eks. de unge og de ældre kan få endnu større glæde og udbytte af det frivillige arbejde ved fælles mål og anvendelse af de forskellige erfaringer og ressourcer.

Om forfatteren
Knud Aarup (1955 -) er social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet fra 1981. Knud Aarup har tidligere været ansat på Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet samt på forskellige lederniveauer i centraladministrationen og hos Rambøll Management A/S, KMD A/S, Det Jyske Musikkonservatorium samt Hadsten og Horsens kommune. Han er medlem af hovedbestyrelsen i Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), medlem af KL's kontaktudvalg på det sociale område og af bestyrelsen i Jysk socialforsknings- og evalueringssamarbejde (JYFE).

Befriende klar i talen - og samtidig særdeles konstruktiv
Det vises med denne fremstilling, at der set i perspektivet af det danske velfærdssamfund og dets fortsatte funktion er et samfundsmæssigt paradigmeskift på vej - et skift, som på én gang rummer et potentiale for en ny forpligtethed ved at fokusere på pligt og samfundsborgeren, en individuel forpligtethed og et behov for at udvikle nye samfundsmæssige rammer/muligheder for udlevelse/indfrielse af dette potentiale. Samtidig påvises det, at der gennem begreberne social kapital og tillid medtænkt i udmåling, tildeling og brug af alle velfærdsydelser og institutioner eksisterer dette potentiale. Det kræver udredningsarbejde og metodeudvikling - som bør iværksættes omgående. Det vil i høj grad være ønskeligt, at få inddraget en række andre utraditionelle tænkere i dette arbejde - og vente så længe som muligt med at involvere partitaktik i udformningen.

Lad os slutte med - og skrive under på - Knud Aarups egne afsluttende betragtninger i bogen: 'Jeg er ikke i tvivl: Danmark skal flyttes i en anden retning. Lad os gå i gang nu. Lad os bruge den anledning, at 2011 i EU er udråbt til at være et frivillighedens år. Lad os vise, hvordan den skandinaviske velfærdsmodel kan fastholdes ved at skabe et frivillighedens velfærdssamfund og derigennem bringe den danske velfærdsmodel og det danske demokrati gennem sine udfordringer.'

En mulighed for at komme i gang kunne være, at Knud Aarup sammen med en gruppe ligesindede fik en bevilling fra en af de store danske fonde til at iværksætte det første, grundlæggende arbejde (F.eks. blev arbejdet med projektet med seniorfolk støttet af Velux Fonden).

Supplerende links
http://www.frivillighed.dk/Webnodes/da/Web/Public/Forside
Hjemmeside for Center for frivilligt socialt arbejde.

www.seniorfolk.dk
Hjemmeside for arbejdet med seniorer og frivilligt arbejde.

Supplerende litteratur
Ole Münster og Sofie Münster:
'Når idealer forenes med forretning Moderne ledelse af velgørende organisationer',
Gyldendal Business, København 2010.