

AABENRAA: Byrådsmedlem Philip Tietje (V) var ikke manden, der tilbage i 2017 via en fiktiv profil på Facebook chikanerede daværende byrådsmedlem Kaare Solhøj Dahle (løsgænger, eks-DF) med falske beskyldninger.
Det sagde politiet dengang, det sagde en anden person, da han i stedet tilstod selv at have gjort det, og det sagde Retten i Sønderborg da den tidligere på måneden frikendte Philip Tietje i en civil retssag. Men sagen er ikke slut, for Vestre Landsret skal også tage stilling til den.
Kaare Solhøj Dahles advokat Karoly Nemeth siger nemlig noget helt andet end de tidligere instanser:
- Philip Tietje er skyldig, og han har afgivet urigtig forklaring i retten, siger advokaten til JydskeVestkysten og understreger dermed sit ry som en hård negl.
Han anbefalede allerede straks efter frifindelsen af Philip Tietje, at dommen skulle ankes, og den er den nu blevet.
- Så regner vi med, det bliver meget, meget anderledes. Vi har også nogle tekniske beviser, vi skal have frem, siger Karoly Nemeth til avisen. Han er 'temmelig overbevist' om at landsrettens vurdering vil falde ud til hans klients fordel.
Phili Tietje har længe været træt af sagen, men sagde dog efter dommen i byretten, at frifindelsen var 'næsten bedre', end at sagen var blevet afvist, sådan som han ellers helst ville have haft. I dag forekommer ordet 'næsten' at være det vigtigste i den udtalelse.
'Træls og belastende' er ordene, han nu hæfter på udsigten til ankesagen i landsretten. Mere vil han ikke sige, skriver JydskeVestkysten. Avisen har ikke kunnet træffe Kaare Solhøj Dahle for en kommentar.
Læs mere om Karoly Nemeths i JydskeVestkysten.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.