
FREDERIKSHAVN: - Vi er i gang med store besparelser og forandringsprocesser, hvor vi særligt fra topledelsens side skal vise vejen. Derfor går vi nu fra 5 til 4 direktører. Af hensyn til den samlede drift og udvikling er det meget vigtigt, at vi rettidigt får rokeret om på pladserne på direktørplan. Det kan ske på en velovervejet og professionel måde, fordi Lis Rom Andersen har været indstillet på at indgå denne fratrædelsesaftale, siger kommunaldirektør Jane Wiis.
Lis Rom Andersen har været ansat i Frederikshavn Kommune siden 2002 - først som børne- og kulturdirektør i den gamle Frederikshavn Kommune og efter kommunesammenlægningen er hun fortsat i samme stilling.
- Lis Rom Andersen er en meget erfaren og kompetent direktør, som ved sin fratrædelse forlader sine fagområder i fremdrift. Især de seneste store politiske strukturbeslutninger på skoleområdet med bygning af en ny skole og sammenlægning af flere skoler, helhedsplanen på dagtilbudsområdet, kulturhus Kappelborg samt de store udfordringer på familieområdet viser, at netop børne- og kulturområdet er i kraftig udvikling.
Det er direktør Heidi Becker-Rasmussen der, pr. 1. november 2010, ud over sine øvrige direktøropgaver for den nuværende centralforvaltning, skal overtage ansvaret for opgaverne på børne- og kulturforvaltningens område.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.