FREDENSBORG: Byrådet bruger 3,5 mio. kr. på at energirenovere en række af de kommunale ejendomme, lyder det fra kommunen.
Ud fra filosofien om at høste de lavthængende frugter først bliver der igangsat en række konkrete initiativer, der skal bidrage til Fredensborg Kommunes status som energi- og klimakommune.
Finansieringen sker gennem et lån og selv med rente og afdrag viser beregninger, at der som følge af energibesparelserne bliver overskud hvert eneste af de syv år, som lånet løber i. Dermed bliver der skabt råderum til også at gennemføre projekter, der kræver lidt større investeringer, og hvor den såkaldte tilbagebetalingstid dermed er lidt længere.
- Den finansieringsmodel, som vi har fundet frem, til er rigtig god. Det er sjældent, at lånefinansiering ikke på et eller andet tidspunkt medfører, at der skal penge op af kassen. Det skal der ikke her, og det betyder, at vi på trods af en meget stram økonomi alligevel kan gøre en væsentlig forskel i forhold til at nedbringe vores energifor-brug. Til gavn for både klimaet og de børn og ansatte, der i mange tilfælde vil opleve forbedringer af indeklimaet i børnehaver og vuggestuer, siger formand for Plan og Ejendomsudvalget Lars Simonsen (R).
I den kommende tid vil Fredensborg Kommune fortsætte indsatsen på energi- og klimaområdet. Der skal bl.a. udpeges en energiansvarlig for hver ejendom, typisk institutionens leder, som hver måned skal indtaste aflæsning af målere i et nyt energiledelsesværktøj. Målingerne vil vise, om der er unormale forhold, hvor der skal sættes ind med forbedringer.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.