Fra kul, olie og gas til vind, biomasse og bølgekraft

Energistrategien indeholder en buket af initiativer, der vil reducere anvendelsen af fossile brændsler i energisektoren med 33 pct. i 2020 i forhold til 2009. Det bringer Danmark på kurs mod 100 pct. uafhængighed i 2050, hedder det i den ministerielle præsentation:

- Danmark er det første land i verden, der præsenterer en så konkret og ambitiøs strategi for, hvordan vi bliver uafhængige af fossile brændsler, siger klima- og energiminister Lykke Friis (V).

Strategien indeholder en kraftig udbygning med vedvarende energi fra vindkraft, biomasse og biogas, der over de næste ti år vil løfte andelen af vedvarende energi til 33 pct. af energiforbruget, hvis initiativerne i strategien gennemføres. Dermed vil Danmark være blandt de tre lande i verden, der øger bidraget fra vedvarende energi mest. Det vil bl.a. ske med øget anvendelse af biomasse i varmeproduktionen. Samtidig vil en række nye initiativer fremme produktionen af biogas.

Frem mod 2020 vil en udbygning med havmøller på Kriegers Flak, kystnære møller og landmøller omtrent fordoble vindkraftproduktionen, så vindkraft i 2020 dækker 42 pct. mod ca. 20 pct. i dag. Mere end 60 pct. af elforbruget vil i 2020 blive dækket af vedvarende energi. Samtidig vil en styrket energieffektiviseringsindsats betyde, at bruttoenergiforbruget reduceres med 6 pct. i 2020 i forhold til 2006. Dermed vil også energisparemålet i energiaftalen fra 2008 blive overopfyldt, og Danmark vil fortsat være et af verdens mest energieffektive lande.

Fossil energi bliver dyrere
Udspillet anviser en økonomisk ansvarlig omstilling af energiforsyningen med konkrete initiativer, der er fuldt finansieret og som ikke belaster den danske konkurrenceevne. Husholdningerne vil opleve beskedne stigninger i omkostningerne til varme og el, men har samtidig gode muligheder for at reducere energiregningen via energibesparelser. Virksomhedernes merudgifter skønnes at udgøre ca. 0,1 pct. af bruttoværditilvæksten i 2020.

Lykke Friis understreger, at omkostningerne til omstillingen fra fossile brændsler til grøn energi, skal ses i forhold til, at alt tyder på, at fossil energi bliver dyrere i de kommende år:

- Det er naturligvis ikke gratis at gennemføre massive investeringer i energieffektiviseringer og udbygning med vedvarende energi. Men alternativet er fortsat afhængighed af fossil energi, som efter alt at dømme vil blive dyrere og dyrere i fremtiden. Omstillingen til vedvarende energi vil derfor gøre det danske samfund mere robust over for energiprisstigninger.

Stor opgave
- Men opgaven er stor. På 40 år skal vi reducere forbruget af kul, olie og gas fire gange så hurtigt, som det er sket de sidste 40 år. Regeringens energistrategi viser, at det kan lade sig gøre, uden at de statslige finanser belastes og på en måde, så dansk erhvervslivs konkurrenceevne ikke ødelægges. Og hvis vi gør det klogt, vil omstillingen også åbne nye muligheder for at øge eksporten af klimavenlig energiteknologi til det voksende globale marked.

- Jeg ser nu frem til at drøfte oplægget med de politiske partier. Jeg vil gerne understrege, at det er min ambition, at vi opnår et bredt forlig om energiudspillet, som kan fastlægge rammerne for den fremtidige energipolitik.

Den fremtidige energiforsyning vil i langt højere grad end i dag være baseret på elektricitet produceret på vedvarende energianlæg. For at sætte fart på denne omstilling fremlægger regeringen en bred vifte af initiativer, som vil fortrænge kul fra de store byer, øge anvendelsen af vedvarende energi og effektivisere energiforbruget. Initiativerne omfatter bl.a.:

Biomasse og biogas:
• Forbedre de økonomiske rammer for etablering af biogasanlæg med direkte støtte til produktionen af biogas, støtte til biogas til naturgasnettet, støtte til anvendelse af biogas i procesvirksomheder mv.
• Erstatte kul med biomasse ved at åbne mulighed for at producenter og aftagere af kraftvarme kan aftale en pris, hvor parterne deler fordelen ved at overgå til biomasse.
• Give mindre værker mulighed for at skifte fra naturgas til biomasse, ved at indføre frit brændselsvalg for værker på op til 20 MW.
• Iblanding af 10 pct. biobrændstoffer i 2020.

Vindkraft:
• Udbyde en havmøllepark på 600 MW på Kriegers Flak, som kan idriftsættes 2018-2020
• Gennemføre en screening af kystnære havarealer, som giver mulighed for at udbyde yderligere 400 MW mindre havmølleanlæg til forsøg og demonstration af nye møller mv.
• Fremme af udbygningen af landvindmøller.

Intelligent energisystem:
• Etablere ny international eludvekslingskapacitet i forbindelse med havmølleparken på Kriegers Flak .
• Indføre krav om at alle elmålere, der udskiftes fra 2015, erstattes af en intelligent elmåler. Fra 2013 nedsættes grænsen for installation af intelligente målere fra 100.000 kWh til 50.000 kWh i årligt forbrug.

Energieffektivisering:
• Øge energiselskabernes besparelsesforpligtigelser med 50 pct. fra 2013 og med 75 pct. i 2017-2020. Samtidig skal indsatsen målrettes mod bygningsrenovering og konvertering af olie- og naturgasopvarmningen samt mod virksomhederne. Indsatsen finansieres via nettarifferne.
• Gradvis udfasning af olie- og gasfyr i bygninger til fordel for andre opvarmningsformer. Fra 2012 skal det ikke være muligt at installere olie- og naturgasfyr i nye bygninger, og fra 2017 skal det ikke være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger.

Forskning, udvikling og demonstration:
• Støtte udviklingen af en række mindre VE-teknologier, herunder bl.a. sol og bølgekraft. Der afsættes endvidere en pulje til demonstrationsprojekter for store varmepumper i fjernvarmesektoren og en pulje for forundersøgelser af geotermiprojekter.
• Udarbejde en samlet strategi, som skal sikre, at den statslige FU&D-indsats understøtter omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler.