Danmark skal hvert år fra 2024 til at bruge flere penge på forsvarsudgifter, indtil udgifterne i 2033 når to procent af bruttonationalproduktet (bnp) i Danmark. Det har regeringen aftalt med Venstre, De Konservative, De Radikale og SF.
I første omgang afsættes syv mia. kr. til at håndtere den nuværende sikkerhedssituation.
- Vi har i fællesskab besluttet at afsætte syv milliarder kroner over de næste to år til styrkelse af dansk forsvar, diplomati, den humanitære indsats og de afledte konsekvenser, det også kan have for det danske samfund, oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) søndag.
På pressemødet redegør statsministeren ikke for præcis, hvad de 3,5 mia. kr. i 2022 og 2023 skal dække af udgifter.
I aftaleteksten beskrives de syv mia. kr. således:
- Aftalepartierne er enige om at afsætte en generel reserve på 3,5 mia. kr. årligt i 2022 og 2023 i lyset af Ruslandskrisen, herunder til aktuelle økonomiske ubalancer i Forsvaret, forhøjet beredskab, afledte indsatser, styrket diplomati, humanitær indsats med videre.
Det nuværende forsvarsforlig udløber med 2023, og et nyt forsvarsforlig, hvor man aftaler Forsvarets udgifter, vil først træde i kraft 2024. Dermed vil ekstra udgifter indtil da skulle aftales ved siden af et nyt forlig.
To pct. som mål
De to procent af bnp er en målsætning, som landene i Nato-alliancen aftalte at arbejde hen imod i 2014. Danmark har dog endnu ikke indfriet den målsætning. Det nuværende forsvarsforlig, der udløber med 2023, efterlader forsvarsudgifterne på 1,5 procent af bnp.
Finansministeriet har tidligere oplyst Folketinget, at hvis Danmark i 2030 skulle bruge to procent af bnp på forsvarsudgifter, ville det betyde, at der skal bruges 18 milliarder mere, end det hidtil har været planen.
Ifølge statsministeren skal de voksende forsvarsudgifter betales ved at lade staten køre med et underskud. Derfor skal budgetloven ændres, oplyser statsministeren.
- Selv med den ændring af budgetloven, vi laver her, fører vi en stram finanspolitik i Danmark, siger statsministeren.
På pressemøde varsler statsministeren, at uanset hvem der sidder i regering de næste år, vil der skulle laves "svære prioriteringer".
Hun noterer dog, at man har valgt at tillade et underskud fremfor eksempelvis at spare på velfærdsydelser.
Både Venstre og De Konservative har forud for søndag udelukket, at de ønsker, at milliarderne skal findes ved at hæve skatterne.
Folkeafstemning 1. juni
Regeringen og de fire partier har desuden besluttet, at der skal være en folkeafstemning om Danmarks forsvarsforbehold i EU. Det skal til afstemning 1. juni, og alle partier anbefaler at stemme for at afskaffe forbeholdet.
Derimod blæser Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige til kamp for at bevare forbeholdet. Også Enhedslisten er imod at fjerne forbeholdet.
Forsvarsforbeholdet betyder blandt andet, at Danmark ikke deltager i dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet.
Danmark deltager ikke i EU's militære operationer, finansierer dem ikke og stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede indsatser i konfliktområder. Danmark deltager dog i civile missioner, som hidtil har udgjort størstedelen af EU's missioner.
Danmark har fire EU-forbehold. Foruden det fælles forsvar er det forbehold for euroen, retssamarbejdet og unionsborgerskab. Det er dog alene forsvarsforbeholdet, der lægges op til en afstemning om.
I aftalen indgår også at Danmark skal blive uafhængig af russisk gas hurtigst muligt.
Ritzau / ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
