Det mener en række fremtrædende sønderjyder, som har skrevet til regering og folketing for at advare mod at den historiske grænse mellem Slesvig og Danmark ved Kongeåen forsvinder.
Blandt underskriverne er chefredaktør Siegfried Matlok fra Der Nordschleswiger, forhenværende amtsborgmester og formand for Amtsrådsforeningen, Kresten Philipsen og LO-formand for Sønderjylland, Villy Sahl.
Sønderjylland er en del af Slesvig
De frygter, at miste offentlige investeringer til trekantsområdet i en stor syddansk region.
- Hvis det erhvervsmæssige og politiske centrum placeres i trekantsområdet Vejle, Kolding, Fredericia, så vil Sønderjylland højst sandsynligt blive et udkantsområde i stedet for et moderne vækstområde i en grænseegn med traditioner, skriver de.
Efter brevskrivernes mening hører Sønderjylland historisk hjemme i Slesvig. "Historisk omfatter Sønderjylland Syd- og Nord-Slesvig (Sønderjylands Amt), skriver de.
Men brevskriverne er klar over, at "det vil tage overordentlig lang tid at oparbejde en mental forståelse for en tværnational dimension (Tyskland/Danmark) uden for vores landsdel. De tværnationale forudsætninger og potentialer er ikke til stede nor for Kongeåen".
Væksten ligger i Flensborg
Ikke desto mindre peger de på, at Sønderjyllands gamle hovedstad Flensborg er det naturlige centrum for vækst og udvikling i Sønderjylland. En grænseoverskridende region kan skabe et stærkt universitet i Flensborg og udvikle en stærk "dansk-tysk kulturdimension".
Brevskriverne efterlyser flere analyser af Sønderjyllands fremtid i en ny struktur, men advarer mod at Syddansk Universitet i Odense skal stå for undersøgelserne, da de "måske kan blive betragtet som interessepart i strukturdebatten".
Brevet er stilet til statsministeren, indenrigs- og sundhedsministeren samt formanden for folketingets kommunaludvalg.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.