Forsøg med levende musik på intensivafdeling på AUH

KORT NYT12. FEB 2020 13.34

MIDTJYLLAND: Et forsøgsprojekt på intensivafdelingen på Aarhus Universitetshospital, AUH, har inddraget studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium til at spille for kritisk syge patienter. Effekten har været positiv, er opfattelsen efter at forsøget har været i gang i et par måneder, skriver DR Østjylland.

- Patienterne er utrolig positive. De føler sig mere afslappede, og de føler, at de får et break fra den livskrise og det traume, de har været udsat for, siger specialeansvarlig sygeplejerske Linette Thorn fra intensivafdelingen. På samme linje er hjerneforskeren professor Peter Vuust fra Aarhus Universitet, der henviser til at 'der er fin evidens for, at musik kan virke smertelindrende, og det kan også forbedre søvnkvaliteten'.

Han understreger, at det er vigtigt, at det er musik, som falder i patientens smag. Patienterne der deltager i projektet, er ved bevidsthed og skal give samtykke til musikken.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt