Forskningsrapport: Begrænset aktivering fik ikke flere i arbejde

Det havde ingen eller ringe betydning for kontanthjælpsmodtageres senere beskæftigelse, at der i 2011 blev skåret ned for aktiveringsindsatsen. Det viser et nyt studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Om der i beskæftigelsesindsatsen bliver skruet op eller ned for intensiteten af aktivering af kontanthjælpsmodtagere i form af ’Vejledning og opkvalificering’, har ingen eller kun ringe betydning for, om den ledige efterfølgende kommer i arbejde. Det er en af konklusionerne af et studie, hvor Rockwool Fondens Forskningsenhed har undersøgt effekten af aktiveringsindsatsen. Det skriver Rockwool Fonden.

Resultaterne peger på en – i bedste fald – meget begrænset effekt af selve omfanget af aktivering. Forskerne har set på den markante reduktion af aktiveringsindsatsen, der skete i forbindelse med refusionsreformen i 2011, og konkluderer, at reduktionen ikke førte til målbare ændringer i andelen af personer, der forlod kontanthjælpssystemet.

Indtil januar 2011 modtog kommunerne refusion for 30 pct. af forsørgelsesudgiften, hvis en kontanthjælpsmodtager deltog i et aktivt tilbud. Med Refusionsreformen i 2011 bortfaldt kommunernes mulighed for at modtage refusion fra staten for ’Vejledning og opkvalificering’.  ’Vejledning og opkvalificering’ er det hyppigst anvendte aktive tilbud og dækker typisk over korte vejlednings- og afklaringsforløb.

Baggrunden for de ændrede refusionsregler var bl.a. en formodning om, at kommunerne i for høj grad anvendte ’Vejledning og opkvalificering’ for at reducere udgifterne til forsørgelse frem for hensynet til, om indsatsen gavnede den lediges beskæftigelsesmuligheder.

Såfremt aktiveringsomfanget umiddelbart før 2011 bidrog til at øge beskæftigelsen, skulle man, i takt med det lavere aktiveringsomfang, forvente et fald i andelen, der forlader kontanthjælp, umiddelbart efter januar 2011. Det er imidlertid ikke tilfældet.

Faldet i andelen af aktiverede kontanthjælpsmodtagere svarede til en reduktion på omkring 5.000 deltagere ugentligt, hvilket dog ikke fordelte sig ligeligt på tværs af kommunerne. Kontanthjælpsmodtagere i de kommuner, der havde den højeste aktiveringsindsats før reformen, oplevede de mest markante fald i aktiveringsomfanget.

Resultaterne peger på, at et højt aktiveringsomfang ikke i sig selv er afgørende for andelen, der forlader kontanthjælp, konkluderer Rockwool Fonden.

Læs mere om forskningsprojektet og download hele projektet her.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job