Folketinget bør overveje at indføre straf til kommuner, når kommuner overtræder reglerne eller begår fejl i sagsbehandlingen på blandt andet børne, og socialområdet.
Det mener to forskere i socialret. Straf vil blandt andet kunne øge tilliden til forvaltningen og nedbringe omgørelsesprocenter hos Ankestyrelsen, siger de til Kommunen.dk
I øjeblikket slipper kommunerne for straf, når de ikke overholder loven på for eksempel socialområdet, og det kan de ligefrem spare penge på, fortæller de.
- Kommunerne er ikke forbryderiske, men lige nu er der intet, der motiverer dem til at overholde loven. De eneste, der mærker konsekvensen af kommunernes lovbrud, er borgerne. Det kan ikke være rigtigt, siger professor i socialret Kirsten Ketscher til Kommunen.dk
John Klausen, professor i socialret på Aalborg Universitet, mener også, at der bør gøres noget. Han undrer sig over, at der år efter år kan være kommuner, der har “tårnhøje” omgørelsesprocenter på trods af, at kommunalbestyrelserne hvert år på et møde skal behandle omgørelsesprocenterne på socialområdet.
Og de forsøg, man hidtil nationalt har sat i værk, har ikke haft en effekt, mener han.
- Som systemet fungerer i dag, bliver kommunerne belønnet for at træffe ulovlige afgørelser. Som borger kan der gå et halvt år, før en klagesag bliver omgjort, men borgerne kan ikke altid få ydelsen med tilbagevirkende kraft. Det velfærdstab sparer kommunerne penge på, siger han til Kommunen.dk og fortsætter:
- Jeg siger ikke, at kommunerne bevidst spekulerer i det, men reelt virker systemet sådan. Den sagsbehandling, borgerne udsættes for, skal være i orden - og lige nu går det ikke godt. Hvis der skal ske radikale ændringer, er der behov for andre virkemidler end dem, man har forsøgt sig med.
John Klausen fortæller, at bøder kan være med til at ændre kommunal adfærd. Han mener ligefrem, at indførelsen af økonomiske konsekvenser vil have en voldsom effekt på omgørelsesprocenterne.
- Hvis der er en konsekvens, hver gang kommunerne får omgjort en sag, så vil man efter kort tid se omgørelsesprocenterne falde markant. Der er ingen tvivl om, at kommunerne ville prioritere at undgå bøderne og dermed overholde loven.
Han påpeger samtidig, at økonomiske sanktioner ikke nødvendigvis generelt sikrer hverken høj retssikkerhed eller høj kvalitet for borgerne.
- Alle former for straf er utroligt målrettede. Ligesom stærekasser på vejen. De er effektive til at få farten ned 100 meter før kassen, men de ser ikke ud til at have en effekt, når bilisten er kørt forbi. Straffemekanismer ser ud til at virke på samme måde med myndigheder, siger han.
Alternativet har i denne måned stillet forslag om at oprette en forvaltningsdomstol, der ville kunne straffe kommuner, når der begås ulovligheder i sagsbehandlingen.
Organisationerne Justitia, Ældre Sagen, FOA, Selveje Danmark, KFUM’s Sociale Arbejdes Retshjælp og Scleroseforeningen har også for nylig talt for, at kommunerne skal have bøder, når de fejlagtigt tager ydelser fra borgerne. Ifølge dem bør Ankestyrelsen have bemyndigelse til at vurdere, om kommunerne skal betale en godtgørelse for borgernes velfærdstab.
Læs hele historien hos Kommunen.dk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
