- Fordøm ikke forældrene - men hjælp dem til at hjælpe deres børn

Ifølge lektor på Professionshøjskolen UCC, Søren Smidt, er samarbejdet mellem pædagoger og forældre i daginstitutioner nøglen til at stoppe de alt for mange sager om børn, der udsættes for vold, omsorgssvigt eller misbrug i familien: 

- Vi er i den unikke situation, at stort set alle 3-6-årige og to ud af tre 0-2-årige går i dagtilbud. Omkring 60.000 medarbejdere har en hverdag sammen med langt de fleste børn i landet og møder forældrene to gange dagligt. I højere grad at opspore, forebygge og standse de grimme børnesager gennem daginstitutionerne er en farbar vej, der ikke italesættes nok, siger han.

Så gør jeg det selv
Pædagog Gitte Aagaard har erfaring med de vanskelige sager:

En pige på halvandet år har omridset af en håndflade på den ene kind og et blodigt sår i nakken. 'Hun er blevet slået, så hun skal til lægen,' konstaterede Gitte Aagaard, da hun mødte en morgen. Hendes leder sagde nej, og det gjorde familiens sagsbehandler også, da Gitte Aagaard ignorerede lederens protester og ringede ham op.

'Så tager jeg hende til min egen læge', sagde pædagogen. I lægens venteværelse var sagsbehandleren rasende og sagde, at det kunne koste hende jobbet. Så konstaterede lægen, at det var vold.

Til pigens mor sagde Gitte Aagaard:

- Jeg ved godt, at du ikke vil skade din pige. Jeg ser det som et råb om hjælp, og jeg vil gerne hjælpe dig.

Stil de svære spørgsmål
Pigens mor, der er højgravid og socialt klemt, bryder sammen og fortæller, at hun i afmagt har slået sit barn. Det starter et forløb, hvor den enlige mor får hjælp fra kommunen, og senere anbringes de - på det tidspunkt to små børn - uden for hjemmet. 

Gitte Aagaard kunne gribe ind, fordi hun havde et godt forhold til forældrene:

- Hvis man altid har kunnet tale om barnet, kan man også som pædagog sige, hvad man ser, tænker og undrer sig over - og stille de svære spørgsmål, når det bliver nødvendigt, siger Gitte Aagaard, og fortsætter:

- Det vigtigste er en åben og fordomsfri relation. Hvis forældrene ved, at jeg ikke fordømmer dem, men simpelthen vil deres barn det bedste, så kommer man langt. Hvis man stiller sig til rådighed og viser, at man er der.

Dokumenteret effekt
En kortlægning fra DPU af forskning fra USA viser, at 13 ud af 17 interventioner med vægt på forældresamarbejde har haft positiv effekt på de deltagende børn.

- Det er ikke altid et spørgsmål om, at der skal gribes øjeblikkeligt ind. Der er gråzoner, hvor forældrene har brug for professionelle, de stoler på. Dialogen kan tage ting i opløbet og sørge for, at familien får hjælp, inden det eskalerer. Vi ser også sager efter bl.a. Tøndersagen, hvor forældre anklages uberettiget. Via forældresamarbejdet kan samfundet sætte ind de rigtige steder - og gribe hurtigere ind end i dag, når det kræves, siger Søren Smidt.

For at opnå færre sager med omsorgssvigt af børn kræver det ifølge Søren Smidt bl.a. et stærkere, politisk fokus i den enkelte kommune.

- I flere kommuner spiller tidlig opsporing en større rolle i børnepolitikken, og der er klare procedurer for forældresamarbejde, indberetning, tidlig reaktion, koordinering, opfølgning, osv. Men det gælder ikke alle steder. Derfor bør der ske en opbygning af en kultur i de enkelte institutioner, hvor partnerskabet mellem pædagoger og forældre betones, således at der hersker tillid og respekt. Pædagogerne skal ikke fordømme forældrene, for så lukker de helt i. Målet er at hjælpe barnet i fællesskab - og hjælpe forældrene til at hjælpe barnet, siger han.