Forældres psykiske sygdom påvirker deres børns trivsel

Forældre, som forsøger selvmord, døjer med angst eller andre psykiske sygdomme, påvirker deres børns liv negativt. Det kommer til udtryk ved, at disse børn generelt trives dårligere end børn af forældre, der ikke har en sygdom.

Det viser rapporten "De oversete børn" fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden støttet af Ole Kirk's Fond. Og det har vidtrækkende konsekvenser for børn at vokse op i sådan en familie, siger Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår.

- Kendetegnet for børnene kan være, at de bekymrer sig meget, tager alt for stort ansvar i forhold til at passe deres voksne, og at det påvirker deres skolegang, men også deres generelle trivsel på kort og lang sigt.

- Derfor er det her et problem, vi skal tage meget alvorligt og tage hånd om, fordi de her børn ofte går under radaren og ikke får den hjælp, de har brug for, siger hun.

Opmærksomhed

Rapporten bygger på data fra Børnetelefonen, interview med børn, data fra Psykiatrifondens rådgivning og en spørgeskemaundersøgelse blandt 2035 børn i 7. klasse. Heraf var 3,8 pct. pårørende til forældre med psykisk sygdom.

Psykiske sygdomme kan eksempelvis være angst, depression, misbrug eller personlighedsforstyrrelse.

I Danmark er det 310.000 børn og unge, som vokser op i familier med psykisk sygdom.

For at hjælpe børnene bedst muligt kræver det, at der er øget opmærksomhed på, om psykisk syge voksne har børn, der skal hjælpes, siger Tina Mastrup, der er børnefaglig konsulent og gruppeleder i Psykiatrifonden.

Forståelse i grupper

En god hjælp for børnene kan eksempelvis være børne- og ungegrupper, hvor de kan mødes med jævnaldrende, der også har en psykisk syg forælder.

Her kan de møde accept og forståelse, som de ikke nødvendigvis kan få fra andre.

- Vi voksne kan godt gå og sige: Det er ikke din skyld, og du er ikke den eneste, der har det sådan. Men det gør en stor forskel, at man møder nogle andre børn, der ser helt almindelige ud, og som har det på samme måde, så man ikke føler, man er alene i verden, siger hun.

Lige nu er der dog ikke børne- og ungegrupper i alle kommuner. Faktisk er det under halvdelen af kommunerne, der har sådan et tilbud. Det skal der først og fremmest gøres noget ved, mener Tina Mastrup.

Hun siger desuden, at det især er vigtigt at sætte hurtigt og forebyggende ind, fordi undersøgelser viser, at over halvdelen af børnene med alvorligt psykisk syge forældre senere i livet selv bliver syge.

Det tyder på, at den forebyggende indsats kan være med til at afhjælpe det.

Ritzau