Forældres betaling for et barns anbringelse uden for hjemmet skal sagsbehandles ordentligt, og betaling må ikke opkræves, før sagsbehandling er sket, og først med virkning fra det tidspunkt. Det fastslår Ankestyrelsen i en principmeddelelse.
Principmeddelelsen er udsendt på baggrund af en konkret sag, hvor et barn var blevet besluttet anbragt, uden at kommunen havde taget stilling til forældrenes indkomstforhold. I det omfang, de er blevet opkrævet betaling for barnets anbringelse, skal de derfor have pengene tilbage. fremgår det af Ankestyrelsen afgørelse i sagen.
Det gælder, selvom det i forældrebetalingsbekendtgørelsen hedder, at betalingspligten indtræder ved starten af barnets ophold. Der skal også en gyldig afgørelse til, og gyldig er en afgørelse kun, hvis forældrenes aktuelle indkomstforhold er blevet vurderet konkret, herunder om de giver grundlag for hel eller delvis fritagelse for betaling.
Det var ikke sket, og derfor skal kommunen behandle indkomst- og forældrebetalingsdelen af sagen forfra. Kommunens nye afgørelse vil da først gælde fremadrettet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.