For mange får fleksjob

Beskæftigelsesankenævnene i statsforvaltningerne har i flere tilfælde bevilget fleksjob, uden at ansøgers arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat. Det vurderer Ankestyrelsen i en ny praksisundersøgelse. 

Ankestyrelsen har undersøgt i alt 85 sager, heraf 39 sager hvor de fem beskæftigelsesankenævn modsat kommunen siger ja til fleksjob.

I 33 procent af sagerne er Ankestyrelsen uenig med nævnene i, at borgeren skulle have et fleksjob.

- Vi er blandt andet uenig med et nævn i en sag om en mand med lang erhvervserfaring som sælger og underviser. Han har depression og svær belastningsreaktion, men kunne i sin arbejdsprøvning arbejde 20-25 timer som souschef i en mindre virksomhed, hvor han havde opgaver med kunder, udarbejdelse af tilbud og kontakt til myndigheder. En så velfungerende person er ikke i målgruppen for fleksjob, siger ankechef Pernille Fejfer.

Mangler at vurdere
Fleksjob er beregnet til dem, der ikke har anden chance for et job. Og det skal dokumenteres, at der er foretaget en relevant vurdering.

- Man kan kun få et fleksjob, hvis arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat, og det er dokumenteret, at der er foretaget en relevant arbejdsprøvning af arbejdsevnen, pointerer Pernille Fejfer.

I 46 sager har Ankestyrelsen vurderet, om nævnene havde tilstrækkeligt grundlag til at sige til kommunen, at de skal vurdere sagen igen, fordi ansøgerens arbejdsevne fx enten ikke er afprøvet tilstrækkeligt eller ikke er afprøvet på en relevant måde.

- Vi er enige med nævnene i langt de fleste sager, hvor de har hjemvist sagen til yderligere sagsbehandling i kommunen. Nævnene har styr på, hvilke oplysninger der skal foreligge, når man skal træffe afgørelse om fleksjob, siger ankechef Pernille Fejfer.

srl

Foto: http://www.flickr.com/photos/ideonexus/with/3241991267/