Fond giver 5,5 mio. kr. til ny teaterbygning i Hvidovre

KORT NYT29. DEC 2021 7.42

HVIDOVRE: Hvidovre Kommune gennemfører i disse år en større transformation af bymidten, hvor den gamle kulturinstitution Risbjerggård bliver omdannet til et nyt kulturcenter.

Midtpunkt bliver en nybygget teaterbygning til Teater Vestvolden, og teatret har nu modtaget en donation på 5,5 mio. kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond til indretning af sceneteknik som lys, lyd og publikumsopbygning, oplyser teatret.

- Risbjerggård vil give et stort løft til hele bymidten og Hvidovre, og Teater Vestvolden bliver en vigtig aktør i det nye hus, siger borgmester Helle Adelborg (S) om teatret, som forventer at byde publikum velkommen til børne-, ungdoms- og familieteater i den nye bygning i september 2022.

ak