Efter flere demokrati-forsøg på internettet mener AKF-direktør, at Folketinget skal træde til med ændringer af valglovene
Danskerne vil gerne bruge internettet til at stemme. Flere forsøg i Danmark viser, at demokratiet udvikles og bredes ud til flere ved hjælp af den nye teknologi.
- Men ønsker vi at udvide e-demokratiet, er vi efterhånden nået dertil, at det kræver beslutninger i Folketinget for at komme videre, siger direktør for Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF). Han tror også, at Danmark kan komme med i den europæiske superliga, når det handler om at benytte 'informationsteknologien i demokratiets tjeneste'.
Niels Groes er formand for Forum for Kvalitet og Udvikling i den Offentlige Sektor (FOKUS), som netop har udgivet publikationen 'Strøm på demokratiet'. Her gennemgås en række vellykkede demokratiprojekter på nettet, blandt andet nordpol.dk i Nordjylland, DR's projekt for unge 'Oppe på Kommunen' og det første digitale valg i Danmark, nemlig ældrerådsvalget i Høje-Taastrup Kommune i 2002.
Minister sagde nej
Valget var en succes med stor valgdeltagelse fra de ældre, men kommunen fik efterfølgende afslag fra Undervisningsministeriet, da de ville gennemføre et digitalt valg til skolebestyrelserne.
I 'Strøm på demokratiet' gennemgås blandt andet de juridiske og tekniske problemer, der stadig er omkring digital stemmeafgivelse. Det kan godt lade sig gøre at gennemføre en teknisk sikker stemmeafgivelse, men politikerne skal afgøre, i hvor høj grad man skal kunne identificere vælgerne over nettet.
For mens man både identificerer sig selv og dernæst stemmer anonymt, når man møder op på et fysisk valgsted, skal begge dele klares over computeren, hvis et ægte digitalt valg en dag skal afløse den fysiske stemmeafgivelse. Derfor er der behov for flere muligheder for at afprøve forskellige valgmetoder.
- Vi kan godt sikre privatheden. Det betyder, at problemet ligger i det kontrollerbare. Og det er et politisk spørgsmål. Hvor stor grad af kontrol ønsker vi, siger for eksempel Jens Mortensen, senior director i IT-firmaet Oracle.
Efter det digitale valg i Høje-Taastrup Kommune sidste år har de kommunale digitale demokratiprojekter bredt sig.
Frederiksberg Kommune gennemfører også ældrerådsvalg over nettet, Ballerup Kommune har etableret et digitalt borgerpanel, som skal kommentere kommunens politiske målsætninger, og endelig vil Ishøj Kommune til næste år gennemføre digitalt valg til Europaparlamentet. Dog skal vælgerne også møde op på valgstedet og afgive deres stemme.
lg
- Men ønsker vi at udvide e-demokratiet, er vi efterhånden nået dertil, at det kræver beslutninger i Folketinget for at komme videre, siger direktør for Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF). Han tror også, at Danmark kan komme med i den europæiske superliga, når det handler om at benytte 'informationsteknologien i demokratiets tjeneste'.
Niels Groes er formand for Forum for Kvalitet og Udvikling i den Offentlige Sektor (FOKUS), som netop har udgivet publikationen 'Strøm på demokratiet'. Her gennemgås en række vellykkede demokratiprojekter på nettet, blandt andet nordpol.dk i Nordjylland, DR's projekt for unge 'Oppe på Kommunen' og det første digitale valg i Danmark, nemlig ældrerådsvalget i Høje-Taastrup Kommune i 2002.
Minister sagde nej
Valget var en succes med stor valgdeltagelse fra de ældre, men kommunen fik efterfølgende afslag fra Undervisningsministeriet, da de ville gennemføre et digitalt valg til skolebestyrelserne.
I 'Strøm på demokratiet' gennemgås blandt andet de juridiske og tekniske problemer, der stadig er omkring digital stemmeafgivelse. Det kan godt lade sig gøre at gennemføre en teknisk sikker stemmeafgivelse, men politikerne skal afgøre, i hvor høj grad man skal kunne identificere vælgerne over nettet.
For mens man både identificerer sig selv og dernæst stemmer anonymt, når man møder op på et fysisk valgsted, skal begge dele klares over computeren, hvis et ægte digitalt valg en dag skal afløse den fysiske stemmeafgivelse. Derfor er der behov for flere muligheder for at afprøve forskellige valgmetoder.
- Vi kan godt sikre privatheden. Det betyder, at problemet ligger i det kontrollerbare. Og det er et politisk spørgsmål. Hvor stor grad af kontrol ønsker vi, siger for eksempel Jens Mortensen, senior director i IT-firmaet Oracle.
Efter det digitale valg i Høje-Taastrup Kommune sidste år har de kommunale digitale demokratiprojekter bredt sig.
Frederiksberg Kommune gennemfører også ældrerådsvalg over nettet, Ballerup Kommune har etableret et digitalt borgerpanel, som skal kommentere kommunens politiske målsætninger, og endelig vil Ishøj Kommune til næste år gennemføre digitalt valg til Europaparlamentet. Dog skal vælgerne også møde op på valgstedet og afgive deres stemme.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
