dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Folkestemningen fik Fogh til at frede kommuner

Det var folkestemningen, der fik statsminister Anders Fogh Rasmussen til frede kommunerne, mener socialpædagogerne
9. NOV 2007 11.26
Anders Fogh har spillet et strategisk klogt kort, da han i går foretog en kovending og sammen med de konservative kom med en klar udmelding om, at kommunernes budgetter ikke skal genåbnes, selv om de samlet hæver skatten med knap 1,5 milliard mere end aftalt med regeringen.

Socialpædagogernes Landsforbund har fået lavet en Gallup-undersøgelse, der viser, at 61 procent af de stemmeberettigede svarer nej til spørgsmålet om regeringen bør straffe kommunerne for ikke at overholde skatteaftalen. Kun 30 procent siger ja.

- Så med denne feberredning få dage før valget, har Anders Fogh sikkert mulighed for at vinde nogle stemmer, siger Socialpædagogernes formand, Kirsten Nissen.

Personligt har hun været bekymret for, at regeringen efter valget ville presse kommunerne til at barbere budgetterne yderligere, fordi der allerede i 2007 er gennemført besparelser på en tredjedel af de kommunale institutionerne på det særlige, sociale område - besparelser, der for eksempel går ud over handicappede eller udsatte børn.

- På helt kort sigt kan jeg ånde lettet op - men hvis regeringen vinder valget er det kun på kort sigt. VK vægter stadig skattelettelser frem for velfærd, og det er dybt beklageligt, hvis det lykkes at skjule intentionerne med denne manøvre, siger hun.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/folkestemningen-fik-fogh-til-at-frede-kommuner

GDPR