- Venstre og Konservative meddeler, at de vil tage kommunernes afvigelser op i forbindelse med den kommuneaftale for 2009, som skal laves til foråret. Det er en tilståelse af, at de frygter vælgerne og derfor skyder straffen til et halvt år efter valget. Det er topmålet af kynisme - regeringens bekymring handler ikke om velfærd, den handler om genvalg, siger finansordfører, Morten Bødskov.
Han peger på, at top-ministrene i flere uger har snakket udenom, hvordan man vil tackle, at kommunernes økonomi har været så hårdt presset, at de har hævet skatten mere end aftalt med regeringen.
- Så sent som i søndags snakkede statsministeren helt sort, da Helle Thorning-Schmidt i duellen spurgte til det planlagte indgreb overfor kommunerne. Men Anders Fogh Rasmussen føler sig åbenbart så presset, at han nu skubber problemerne til langt efter valget. Men vi kan alle huske situationen fra sidste år, hvor bekymrede forældre og pædagoger blev stemplet som socialistiske ballademagere af statsministeren. Og derfor kan vi regne med, at der kommer et indgreb i forbindelse med den næste kommuneaftale, siger Morten Bødskov.
Thors Hammer
Thor Pedersen afviser overfor Jyllandsposten, at den ”Thors hammer” venter allerede til sommer.
Han fastslår, at udgiftsmålene for væksten i de offentlige udgifter i regeringens økonomiske plan frem mod 2015 skal holdes. Vokser udgifterne mere i et år, må der justeres i et andet.
Så hvis udgifterne går op i 2008 i forhold til 2015-planen, skal de gå tilsvarende ned i 2009?
- Ja, eller også er det staten selv. Under ét har vi de klare mål, som vi har lagt frem, og det skal vi nok nå, siger Thor Pedersen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.