Cirka 330 folkeskoler er forsvundet siden 2007 som konsekvens af sammenlægninger og nedlæggelser - svarende til cirka 20 pct. I samme periode er antallet af fri- og privatskoler steget med cirka 11 pct. En udvikling, der er set i alle dele af landet, men især uden for de større byer i provins- og landområder. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Mange folkeskoler er over årene blevet erstattet af frie grundskoler, og mens der i 2007 var ti kommuner, hvor mere end 20 pct. af eleverne i 1. klasse gik på fri- eller privatskole, gjaldt det 40 kommuner i 2020. På landsplan er andelen af elever fra 2007 til 2020 steget fra 12,3 til 18 pct.
- Mange steder går virkelig mange børn i dag på fri- eller privatskole. En del af forklaringen er, at der er lukket mange folkeskoler siden 2007, og ofte er der så opstået en fri- eller privatskole i samme lokalområde, siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Især frem til 2014 blev der foretaget mange skolelukninger rundt i kommunerne, og i samme periode steg antallet af elever på fri- og privatskoler. For de enkelte kommuner ser udviklingen forskellig ud. Mens andelen af elever, der går på fri- eller privatskoler, er steget med henholdsvis 18 og 15,9 procentpoint på Lolland og Bornholm, har der i Struer og Lemvig været et fald på henholdsvis 1,8 og 0,5 procentpoint. Men som de eneste kommuner med et fald.
Opdeling af skoler
I analysen er de små økommuner taget fra, men af de resterende 93 ligger Lolland Kommune højest, når det kommer til andelen af eleverne i 1. klasse, der går på fri- eller privatskole. Det gør sig gældende for 36,8 pct. - efterfulgt af Bornholm, hvor andelen ligger på 35,5 pct. I den anden ende ligger Struer, hvor det kun er 6,6 pct. De ligger kun over Dragør, hvor to pct. går på fri- eller privatskole.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er udviklingen bekymrende, da de ser en opdeling af skolebørnene, hvor folkeskolen ellers skulle samle børn fra alle samfundslag og øge sammenhængskraften. Samtidig er der bekymring for, at skoler med elever med mere ressourcestærk baggrund vil tiltrække de bedste lærere og skabe en opdeling af skolerne. Det bygger på, at en opgørelse, der viser, at forældre med børn på fri- og privatskole i gennemsnit har højere indkomster og længere uddannelser end forældre med børn i folkeskolen.
- Vi ved, at det i høj grad er børn fra ressourcestærke hjem, der går på fri- og privatskolerne. Så med forskydningen fra folkeskolen til privatskolen er vi godt i gang med at grave en kløft mellem top og bund. Vi skaber et A-hold bestående af elitens børn og et B-hold med børn fra mindre ressourcestærke hjem, siger Mie Dalskov Pihl.
- Vi skal som samfund stille os selv det spørgsmål, om vi prioriterer folkeskolen højt nok.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
