
Det sker på en konference i København. Kulturminister Per Stig Møller er vært for konferencen, der primært har fokus på de bevaringsværdige bygninger, som kommunerne har ansvaret for.
Hjemmesiden er et nyt mødested, videncenter, med gode eksempler, forskning, vejledninger, information og netværk om den byggede kulturarv og med eksempler fra den kommunale verden, der viser, at det har været en god investering at indarbejde bygningsarven og dens kulturmiljøer i planlægningen. Det skriver Realdania.
Bygningskultur 2015 er sat i verden som en udløber af, at et bredt flertal i Folketinget i år ændrede Bygningsfredningsloven for at fremtidssikre Danmarks ca. 9.000 fredede bygninger. Lovændringen betyder, at Kulturarvsstyrelsen er i gang med at gennemgå Danmarks fredede huse et efter et.
Foreløbig har tre kommuner, Halsnæs, Kalundborg og Guldborgssund haft besøg. Frem til 2015 vil alle kommuner få gennemgået de fredede bygninger, så de kan sikres for fremtiden.
Kommunalt ansvar
Kort efter lovændringen fulgte Realdania op på initiativet med en bevilling på 27 mio. kr., så sikringen af bygningsarven også tæller bevaringsværdige huse med. Disse hører under det kommunale ansvarsområde.
- Indsatsen for at bevare og udvikle vores historiske bygninger og bymiljøer involverer mange parter. Jeg vil gerne opfordre kommunerne til at gribe den bold, som Kulturarvsstyrelsen og Realdania har kastet med projektet 'Bygningskultur 2015', som er en historisk stor satsning på arbejdet med vores fælles bygningskulturarv, siger kulturminister Per Stig Møller (K).
Allerede nu har 150 planlæggere, sagsbehandlere og politikere fra 70 kommuner meldt sig ind i Bygningskultur 2015's kommunenetværk. Her får de frem til 2015 tilbud om målrettede læringsforløb med kurser og efteruddannelse, studierejser i ind- og udland, seminarer, konferencer og netværksmøder og gratis ekspertrådgivning.
- For Realdania er det vigtigt at bakke op om arbejdet med de bevaringsværdige bygninger - først og fremmest i forhold til ejerne, men i høj grad også i forhold til kommunerne. I mange kommuner mangler man viden for at håndtere de bevaringsværdige bygninger og helheder, så de sikres i fremtiden. Derfor vil et stærkt netværk af planlæggere, sagsbehandlere og politikere være en enestående mulighed for at styrke de nødvendige kompetencer i forvaltningen af den del af bygningskulturarven, der handler om de bevaringsværdige bygninger og helheder, siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania.
Kommunernes centrale rolle
- Kommunerne har en helt central rolle for bygningskulturarven. Det er herfra, der udvikles stærke politiske visioner og strategier for planlægningen, og det er kommunerne, der har den daglige forbindelse til de mange ejere af bevaringsværdige bygninger. Sikrer vi viden hos kommunerne, vil det betyde bedre rådgivning til de ejere, der søger hjælp i spørgsmål om både omdannelse, vedligeholdelse og energirenovering af deres ejendomme. Vores håb er, at de kommunale politikere ser de samme muligheder og at de også vil spille aktivt med siger Steen Hvass, direktør i Kulturarvsstyrelsen.
Se den nye hjemmeside og læs om Bygningskultur 2015's hjemmeside
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.