
HOVEDSTADEN: Sygeplejersker overtog for knap en måned siden visitationen på hovedstadens alarmcentral i Herlev. Det har tilsyneladende resulteret i en kraftig stigning i antallet af udrykninger. Det samlede antal ambulancekørsler er ikke steget, men billedet er forrykket, så den andel, der er udrykningskørsel er steget med 25 procent. Det fortæller BeredskabsInfo nyhedsbrev.
Sygeplejersker overtog ved månedsskiftet opgaven med at visitere alle 112-opkald om sygdom og tilskadekomst i Region Hovedstaden. Det foregår på på AMK-vagtcentralen i Herlev. Det var tidligere medarbejdere på Københavns Brandvæsens alarmcentral i København og politiets alarmcentral i Hillerød, som havde den opgave.
Sygeplejerskerne på vagtcentralen anvender Dansk Index, som er en systematiseret spørge- og prioriteringsguide, der hjælper med at fastslå, hvilken hjælp der skal afsendes til den enkelte alarm. Og det er tilsyneladende forklaringen på ændringen.
Vagtcentralchef i Region Hovedstaden Jan Nørtved Sørensen finder udviklingen naturlig:
- Af sikkerhedshensyn er det nødvendigt ved introduktionen af en prioriteringsguide som Dansk Index at indlægge et vist 'overforbrug' og så justere ud fra det. Fordelen ved anvendelse af Dansk Index er, at det giver den bedste garanti for at fange alle opgaverne, men i en overgangsperiode, indtil kriterierne er justeret ind og tillempet lokale forhold, vil der af sikkerhedsmæssige årsager ske et overforbrug af ambulancekørsler, siger vagtcentralchefen til BeredskabsInfo.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.