dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Flere penge til lejeboliger og trafik

3000 skal i job gennem flere offentlige investeringer. Anlæg og vedligeholdelse rykkes frem
16. MAR 2004 11.58
Lån flere penge til at renovere kloaker. Gå i gang med at sikre Grenåbanen ved Grenåvej i Århus. Byg omfartsvej i Videbæk, nyt fiskeriinspektionsskib og flere ungdomsboliger.
Det er nogle af budskaber i regeringens nye offentlige investeringsplan, som skal skaffe 3000 jobs i år.

Boliger
En række boligpolitiske initiativer skal fremskyndes, blandt andet flyttes en milliard kroner til opførelse af privat udlejningsbyggeri fra 2006 og 2007 til 2004.
På samme måde øges støttes til nye private ungdomsboliger med 300 millioner kroner. Der skal også gives adgang til øget byfornyelse i "udvalgte kommuner" for 100 millioner kroner. Projekter, der kan bidrage til at fremme integration og modvirke ghettodannelser, vil blive særligt prioriteret.
Endelig lægger regeringen op til, at der gives automatisk låneadgang til alment boligbyggeri for tilsagn afgivet i perioden 16. marts til 1. september 2004, såfremt byggeriet påbegyndes senest 1. januar 2005.

Veje, kloaker og jernbaner
På trafikområdet vil regeringen fremskynde støjinitiativer, elevatorer på stationer og udbedring af sorte pletter på vejnettet. Desuden nævnes regionalt vigtige projekter som Videbæk omfartsvej, Grenåbanen, udbygningen af motorvejssammenløbet Nørresundby-Bouet og etablering af overhalingsstationer på Vestfyn.

Statens Museum for Kunst og Louisiane skal brandsikres, Nationalmuseets magasinproblemer skal løses hurtigere end hidtil planlagt. John F. Kennedy Instituttet/Statens Øjenklinik skal om- og tilbygges, og laboratorier under Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning skal renoveres.
Det samme gælder staldanlæg under Danmarks Jordbrugsforskning.

Regeringen opfordrer desuden kraftigt til, at kommunerne øger investeringerne i kloaknettet. Kommunerne har fri låneadgang på kloakområdet, men der er i mange kommuner et betydeligt efterslæb i indsatsen for fornyelse og renovering af kloaknettet.
lg

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/flere-penge-til-lejeboliger-og-trafik

GDPR