Af Knud Abildtrup
ÅRHUS: Henrik Hjortdal, projektleder for Forum for Fremtidens Offentlige Styring, CBS, slog på Århus-konferencen et slag for, at man som offentligt ansat leder jo også en gang imellem kan tage sit gode tøj og gå - hvis man ikke kan komme igennem med f.eks. forenkling - eller hvis man må erkende, at man ikke selv skaber værdi.
- Der er stadig eksempler på, hvordan skoleinspektører sidder 30 år i samme stilling. Og det er altså ingen værdi i sig selv. Der er alt for lidt mobilitet blandt offentlige ledere, der burde skifte i højere grad - også mellem det private og det offentlige. Sådan en sammenslutning som 'Åbenmundede bureaukrater' er efter min mening vejen frem. Og hvis ikke man kommer videre ved at tale åbent om tingene, kan man jo også tage sit tøj og gå.
Stadsdirektør i Århus Kommune, Niels Højberg, var nu ikke enig i, at der er for lidt mobilitet blandt de offentlige ledere:
- Ikke mindst efter kommunalreformen er kommunaldirektører blevet en truet dyreart, og i modsætning til tidligere kan man som leder, der har haft 'en sag', godt få lederjobs igen. Det skete tidligere meget sjældnere.
Konferencen finder sted, dagen efter regeringen har barslet med sin plan om 'Mere tid til velfærd' - med 105 konkrete forslag til mindre bureaukrati i kommuner og regioner.
Århus Kommune, KL og COK står i fællesskab bag dagens afbureaukratiseringskonference for at skabe debat om balancen mellem styring og råderum i kommunerne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.