Flerårige budgetaftaler - bring it on, baby

For to år siden var Margrethe Vestager (R) for første gang på talerstolen ved et Kommunaløkonomisk Forum som økonomi- og indenrigsminister. Og mange af deltagerne vil huske hendes replik til Viborg-borgmester - og KL-bestyrelsesmedlem - Søren Pape Poulsen (K), da han foreslog f.eks. fireårige budgetaftaler mellem KL og regeringen: 'Bring it on, baby'.

Udtrykket havde Søren Pape selv brugt, da han bakkede op om regeringens bebudede budgetlov med udgiftslofter for alle offentlige kasser. Han var helt parat:

- Skal vores institutioner kunne se en idé i at spare op fra det ene budgetår til det andet, skal de også ha' en sikkerhed for, at vi ikke sprænger næste års budgetramme ved at bruge opsparingen - og dermed risikerer sanktioner, argumenterede han. Og Vestager var helt med på den fleksibilitet, flerårige aftaler vil kunne give. Er der mere tid at gøre med, vil man kunne disponere klogere: - Så jeg er ikke afvisende, bring it on, baby, svarede hun.

Lidt senere samme år slog bl.a. professor Peter Munk Christiansen på en intern radikal konference til lyd for flerårige budgetter og længerevarende aftaler som imødegåelse af ønsket om mere kommunal frihed og færre puljer indenfor klart definerede statslige rammer. Han anerkendte, at ved et flerårigt aftalesystem uden puljer fraskriver staten sig naturligvis en vis indflydelse, men mest talte for flerårige aftaler - et synspunkt, han bl.a. delte med Jørgen Litske Petersen, vicekommunaldirektør i Aalborg, og og daværende formand for Finansudvalget Marianne Jelved (R).

Også fra Aalborg har tidligere lydt en klar modstand mod den daværende VK-regerings forslag om styring af kommunerne: Daværende skole- og kulturrådmand Henrik Thomsen (SF), associerede i et åbent brev til finansministeren til 50'ernes' planøkonomi og nævnte f.eks. vejrlig, kontraktforhandlinger og tekniske problemstillinger, der ganske fornuftigt gør det klogt at skubbe nyanlæg til et andet budgetår - men som så vil betyde et større forbrug det år - og dermed straf.

'At dansk økonomi er afhængig af, hvornår et bevilget forbrug bliver bogført, virker ret ulogisk, og finanslovens forslag til styringssprincipper af kommunerne vil nedbryde et meget sundt økonomisk princip om decentrale frihedsgrader, hvor der bl.a. gives mulighed for selv at spare op og dermed sikring af den optimale resurseanvendelse' argumenterede Thomsen og mindede om den absurde og mytiske benzinafbrænding fra militære økonomier.

Det var under den foregående regering. Og siden er Thomsens partifæller selv kommet i regering, hvor Vestager taler i samme retning, men mere er der åbenbart ikke sket på den front.

I de seneste år har den efterhånden indarbejdede sanktionspolitik ført til mindreforbrug i kommunerne, der siden 2009 fik reduceret sine udgifter med over 12 milliarder. Endda i et omfang, der paradoksalt fik regeringen til sidste sommer at opfordre kommunerne til at bruge flere penge. Det fik KL-formand Erik Nielsen (S) til at betone behovet for en sikkerhedsmargin, når nu kommunerne skal leve med et sanktionsregime.
Men hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og indføre flerårige aftaler? Spørgsmålet er, hvem der ikke er med på forslaget. Bring it on, baby.