Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Fjerdesuppleant i Kolding er ny fast mand i byrådet

KORT NYT20. APR 2021 11.13

KOLDING: For halvandet år siden kom Henrik Nielsen (V) i byrådet i Kolding som suppleant for en partifælle, som forlod både parti og byråd, og nu har han forladt det igen "af private årsager", fremgår det af et byrådsmødereferat.

I stedet er Ole Martensen indtrådt som fast medlem i byrådsgruppen. Han blev fjerde suppleant ved KV17, men da første og anden stedfortræder - heriblandt Henrik Nielsen - allerede er indtrådt, og tredje stedfortræder ikke ønsker pladsen af hensyn til sit arbejde, blev det hans tur. I forvejen var han sidste år vikar for en sygemeldt kollega.

Han indtræder blandt andet i fritids- og idrætsudvalget og børne- og uddannelsesudvalget, mens partifællen Tanya Buchreitz Løwenstein forlader fritids- og idrætsudvalget og overtager Henrik Nielsens plads i social- og sundhedsudvalget.

ak