AALBORG: 100.000 kr. til en reklamefilm om Aalborg, produceret i 2017 i forbindelse med en tv-serie, rejser ifølge web-mediet Frihedsbrevet spørgsmål om mulig returkommission til Socialdemokratiet og borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S). Det afviser borgmesteren, der siger, at han ikke har fået personlige bidrag i forbindelse med valgkampe i hverken 2017 eller 2021. Ikke desto mindre ønsker både Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten i Aalborg nu sagen gransket.
Reklamefilmen blev produceret af Metronome, der arbejdede sammen med ejendomsselskabet 2E Group om serien, hvor reklamen skulle indgå. Kommunens bidrag til filmen gik bare ikke til produktionsselskabet, men til 2E Group, ejet af Jesper Skovsgaard. Fire måneder senere gav han via tre af sine selskaber bidrag til Socialdemokratiets lokalafdeling i Aalborg på tilsammen 50.000 kr.
- Det kunne godt ligne returkommission. Returkommission i sådan en sag er også korruption, fordi det er misbrug af magt til egen vinding, siger formanden for antikorruptionsorganisationen Transparancy Internationals danske afdeling, Jesper Olsen til Frihedsbrevet.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.