dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Fire kandidater er valgt ind ved lodtrækning

Både i Varde, Kolding, Favrskov og i Rudersdal Kommune er kandidater valgt ind ved lodtrækning
22. NOV 2017 20.45

Hver en stemme tæller ved kommunalvalget. Det må fire kandidater, der er kommet ind ved lodtrækning, sande.

Ifølge JydskeVestKysten fik to Venstre-politikere i Kolding præcis det samme antal stemmer, og derfor måtte kampen om pladsen i byrådet afgøres ved lodtrækning. Begge kandidater havde fået 332 stemmer og kæmpede om Venstres 13. post i byrådet. Pladsen gik til Ea Vestergaard, der fik den foran partikollegaen Simon Rømer.

- Vi var fem kandidater, der lå næsten side om side, og Simon og jeg endte så på samme antal personlige stemmer. Jeg ville have ønsket det anderledes, men er selvfølgelig glad, siger hun til DR.

Dødt løb
Også i Favrskov viste fintællingen af de personlige stemmer onsdag, at to Venstre-kandidater havde fået samme antal stemmer.

Kandidaterne Inge G. Sørensen og Hanne Smedegård fik her begge 280 personlige stemmer og her afgjorde lodtrækningen, at Hanne Smedegaard fortsætter i byrådet.

Man skulle også ud på eftermiddagen i Rudersdal Kommune for at finde kommunalbestyrelsens endelige sammensætning onsdag.

Forinden havde flere omtællinger vist dødt løb mellem to radikale kandidater. Derfor endte man med at finde en kandidat ved en lodtrækning klokken 17.00, skriver sn.dk.

Det var de to kandidater Kirstine Flarup Tofthøj og Jacob Netteberg, der var oppe mod hinanden. Men det blev Kirstine Flarup Tofthøj, der kan sætte sig ved siden af det andet - og nuværende - radikale kommunalbestyrelsesmedlem, Court Møller.

Birger op af krukken
Lodtrækning afgjorde også det sidste mandat i Varde Kommune.

Ifølge kommunen måtte man ty til tilfældighedernes spil efter at både en fintælling og omtælling havde vist dødt løb mellem socialdemokraterne Frederik Bak og Birger Filskov.

Her blev det Birger Filskov, der blev trukket op af krukken, og dermed sætter sig på det sidste mandat.

Det er før set, at der ved kommunalvalg skal trækkes lod om posterne grundet stemmelighed. Men fire lodtrækninger, som onsdagen har budt på, er i den højere ende.

Onsdag aften mangler flere større kommuner også fortsat at fintælle de personlige stemmer.


Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fire-kandidater-er-valgt-ind-ved-lodtraekning

GDPR